outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

  • Ingen indlæg at vise.

Sponsorernes forum

Flere emner »

Indlæg uden svar

  • Ingen indlæg at vise.
×

Bemærkning

Forummet er i læs-kun modus

Vores sovegrej og Thermarest Venture

  • JCV
  • JCV's profilbillede Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
4 år 2 uger siden - 4 år 2 uger siden #1 af JCV
Hej alle sammen. Ny bruger her, der har sneget sig rundt på siden i nogle måneder.

Min kone og jeg har købt lidt grej ind så vi kan komme ud og få noget frisk luft en gang i mellem. Vi tænker, at vi skal sove i telt på nogle korte vandreture i Danmark fra sent forår til tidligt efterår. Til august tager vi så bilen til Norge (Stavanger -Bergen - Hardanger) i to uger og går fjeldture med én til to teltovernatninger væk fra bilen ad gangen. Vores grej har jeg derfor vurderet til ikke at kræve ultra-letvægt.

For at tage spørgsmålet først: Er der nogen der har erfaringer med Thermarest NeoAir Venture WV? Vil længden på 168 cm være for kort til min kone på 160 cm og er det varmt nok til ovenstående brug?

Det er på tilbud til 300 kr og tænker, at det nok er en god idé at købe pumpeposen med til 200. Er der nogle gode alternativer til 500 kr, f.eks. selvoppustelige underlag? Jeg har selv et gammelt, lidt tungere, selvoppusteligt Sigma, der vist skulle være meget varmere, og det gav jeg vist ikke mere end 200 for i sin tid.

Jeg går ret meget op i, at hun som nybegynder i telt-ture får en god oplevelse fra første færd og betaler gerne lidt ekstra for at sikre god kvalitet og funktionalitet, især at det er nemt at bruge.

Foreløbig har jeg følgende, og modtager også gerne kommentarer på dette:

- Wild Country Hoolie 3 (3,1 kg)
- Vango Wilderness 250 (1,5 kg)
- Sigma Selvoppusteligt underlag (830 g)
- Mountain Hardwear Laminina 35 Regular (1 kg) .
Sidste redigering: 4 år 2 uger siden ved JCV.
  • Milho
  • Milho's profilbillede
  • Redaktør
  • Redaktør
  • Næste tur: Island
Mere
4 år 2 uger siden #2 af Milho
Besvaret af Milho på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Hej Clausen og velkommen :)

Men en R-værdi på 1,8 vi jeg mene at liggeunderlaget er for koldt til 3 sæsoner i Danmark samt fjeldture.
Jeg vil mene at du skal op på mindst 3 før at liggeunderlaget passer nogenlunde til jeres soveposer.
Mine erfaringer siger at Exped og Thermarest er bedst, men så rækker de 500 kr. desværre ikke så langt. Et spændende mærke er JR Gear der har konkurrencedygtige priser, f.eks: www.friluftsland.dk/alle-liggeunderlag/jr-gear-traverse-core-standard-mummy
Jeg skal om kort tid til at teste disse.

Teltet er fedt og der er mange der er glade for det.

Soveposerne ser ud til at kunne klare de 3 sæsoner samt fjeldture fint (men husk noget uldundertøj til fjeldet hvor det kan blive koldt, selv om sommeren).

Har du tænkt på vægten? Ud fra det udstyr du har lagt op, kunne man hurtigt spare 3-4 kg. men alt koster jo.
Her tænker jeg især på oplevelsen der kan gå lidt af at have alt for mange kg. på ryggen.

Vh Christian


Vh Christian
Følgende bruger(e) sagde tak: JCV
  • JCV
  • JCV's profilbillede Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
4 år 2 uger siden - 4 år 2 uger siden #3 af JCV
Besvaret af JCV på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Hej Milho, tak for svaret.

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har fundet en forståelig forklaring på det der med R-værdier. Den JR Gear du linker til er et fremragende forslag - lettere og varmere. Den kigger jeg nærmere på og antager, at en R-værdi på 3 også er kravet til skum, hvis vi går den vej.

Er der nogle bud på hvordan vægten kan holdes nede på resten af udstyret? 3 kilo lyder jo alligevel af meget. Jeg kiggede selv på dun-soveposer, MSR-telte og var meget imponeret over hvad man kan lave i dag og overvejede kraftigt for og imod hvert kilo, men vurderede, at det var bedre at bruge pengene på billetten til Norge. At slå et ultralight telt op i stuen får jeg desværre ikke så megen glæde af :) Jeg har brugt pakkelisterne, I har her på siden (Genialt!) og har allerede sparet nogle kilo på fornuftig begrænsning af gods. Med nogle indkøb, herunder rygsæk og spritkøkken, er jeg allerede langt bedre stillet end sidst jeg var i Norge med en 20-30 år gammel rygsæk og 4-5 kg festivaltelt (Der så viste sig ikke at være regntæt) :)

Jeg har vurderet det sådan, at vi måske må tage nogle lidt kortere ture, men at vi samtidig har råd og plads til lidt komfort.

Tak for hjælpen, det er meget værdsat.
Sidste redigering: 4 år 2 uger siden ved JCV.
  • mearleth
  • mearleth's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
4 år 2 uger siden #4 af mearleth
Besvaret af mearleth på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Jeg har JR gear underlaget, og er nogenlund af samme højde som din kone ;-) Jeg er glad for det og har brugt det flere gange denne vinter, det er det fint varmt nok til.
Jeg vil dog anbefale at i kigger forbi en butik hvor de har det og prøver at ligge på det. Det er ret smalt og højt og lidt glat, så man kan godt føle man glider ned af det. Og det kan godt give en lidt "vandsengs"agtig fornemmelse som ikke alle kan lide.
Jeg bruger det sammen med bivibag, (altså sovepose og liggeunderlag ned i bivibaggen) så er der rimeligt godt hold på det. Det fylder og vejer ikke meget, og bruger man den Dry pump man kan købe til er det meget nemt at puste op.
Jeg har set JR gear også laver en model hvor luftlamellerne vender på den lange led (ligesom på exped modellerne). Jeg husker ikke vægt og andre specs på den, men det er ihvertfald et alternativ hvis man synes traverse cores mummy er for glat og gyngende.
Følgende bruger(e) sagde tak: JCV
  • mearleth
  • mearleth's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
4 år 2 uger siden #5 af mearleth
Besvaret af mearleth på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
rettelse: det er dette underlag jeg har: www.friliv.dk/soveposer/liggeunderlag/oppustelige-liggeunderlag/insulated-traverse-core-mummy_6165.aspx
sammen form mm som det Milho linker til, men bedre isoleret. deraf lidt tungere.
  • JCV
  • JCV's profilbillede Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
4 år 2 uger siden #6 af JCV
Besvaret af JCV på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Det er godt med lidt opmuntring, Ljunggren :-)

Mearleth, det lyder rigtig godt. Jeg forventer ikke at tage ud i ekstreme frostgrader i den nærmeste fremtid - det vigtigste er, at vi klarer os på fjeldet til sommer. Nu har vi bestilt det og så kigger vi på om det passer hende.

Jeg er nysgerrig hvad angår de der pumpeposer. Er det en nødvendighed i forhold til at undgå at få fugt ind i underlaget når man puster det op? Jeg kunne forestille mig, at det ville nedsætte holdbarheden hvis det ikke var tørt indvendigt.

Tak for hjælpen!
  • Milho
  • Milho's profilbillede
  • Redaktør
  • Redaktør
  • Næste tur: Island
Mere
4 år 2 uger siden - 4 år 2 uger siden #7 af Milho
Besvaret af Milho på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Der er da ingen tvivl om at du forlænger levetiden, men det er nok mere for stakåndethed og komforten. Håndpumperne er som regel ikke den store fordel i forhold til stakånden.

Pumper gør også at liggeunderlaget beholder samme tykkelse da den varme ånde fylder mere end den kolde luft - men igen et mindre "problem" :)


Vh Christian
Sidste redigering: 4 år 2 uger siden ved Milho.
Følgende bruger(e) sagde tak: JCV
  • mearleth
  • mearleth's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
4 år 2 uger siden - 4 år 2 uger siden #8 af mearleth
Besvaret af mearleth på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Jeg synes som sagt JR gear posen fungerer fint (og jeg har ikke prøvet nogen af de andre). Der er en klap som dækker hullet indefra, og når posen er pakket tvivler jeg på der vil trænge noget videre vand ind, med mindre man direkte dumper sin pose i et vandhul. Og det ville da være en tosset ide :-)
Posen er 25 l, og det betyder den er stor nok til at rumme sovepose, liggeunderlag, lagenpose, bivibag og evt tarp. Så har man hele sovesystemet samlet og for potentielle rodehoveder som mig er det vældig smart.

De 25 l betyder også man kun skal fylde posen op med luft 6-8 gange for at pumpe underlaget op. Det er hurtigere og nemmere end at pumpe f.eks et exped pump-mat op. Hvad det reelt betyder for bakterievækst og fugt om man bruger egen lungekapacitet synes jeg der er blandede meldinger om. Og der er nok nogle graders forskel poå den luft man selv puster og den omgivende luft som pumpen giver. Dette har jeg tænkt lidt på de kolde nætter i den seneste månedstid: om det ville være varmere at lægge sig på et mund-pustet underlag. Men stakåndetheds-faktoren vinder hos mig ;-)
Sidste redigering: 4 år 2 uger siden ved mearleth. Begrundelse: Jeg ville tilføje noget
Følgende bruger(e) sagde tak: Panie, JCV
  • JCV
  • JCV's profilbillede Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
4 år 1 uge siden #9 af JCV
Besvaret af JCV på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Vi har fået JR Gear-underlaget hjem, og igen må jeg sige, det er imponerende hvad man får for pengene i dag. Eneste problem tror jeg kan blive støj fra sovepose-mod-polyester, men det skal lige testes af. Hustruen syntes det virkede lidt smalt (Sammenligningsgrundlaget er her en dobbeltseng :-)), men andre modeller er jo ikke bredere. Hun er dog tilfreds med det. Skulle det ikke passe hende, er det heldigvis langt nok til at jeg kan bruge det, og så kan hun jo bruge mit rektangulære, noget lavere underlag. Alt i alt var det et super godt tip! Tak til alle herinde.

Hvad angår pumpe-pose, så kiggede jeg på det, fandt en stor plasticpose og klippede et hjørne af. En elastik og tre pump senere var madrassen pustet op. Det fungerer faktisk glimrende. Til nørdernes oplysning føjer den løsning 42 gram til oppakningen :-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Panie, mearleth
  • Milho
  • Milho's profilbillede
  • Redaktør
  • Redaktør
  • Næste tur: Island
Mere
4 år 1 uge siden #10 af Milho
Besvaret af Milho på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Ha ha fedt med posen Clausen! Godt tænkt.

Hvad larm angår, så er det ikke noget der generer på tur, da man jo ikke bevæger sig særligt meget når man sover :)


Vh Christian
Følgende bruger(e) sagde tak: JCV
  • JCV
  • JCV's profilbillede Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
3 år 10 måneder siden #11 af JCV
Besvaret af JCV på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Igen tak til alle der kom med råd herinde! Som man kunne have regnet med, så fik I jo ret: Jeg er blevet ældre og klogere og har gjort mig nogle erfaringer med det grej jeg købte ind. Jeg er faktisk rigtig glad for det, men der er plads til lidt tilpasning og forbedring, hvilket skat.dk gerne ville hjælpe med.

Situationen er, at jeg har købt grej til en telttur til Norge (Områderne Bergen, Hardanger og lavere højder længere sydpå) i august: Soveposerne er en Mountain Hardwear Laminina 35 (T-comfort 2° C, 1,06 kg) til konen og en Vango Wilderness 250 (T-comfort 5°, T-limit 3°, 1,5 kg) til mig selv. Som underlag bruger jeg et JR Gear med R-rating på 3 og jeg tænker, at jeg køber endnu et JR Gear-underlag, men med en R-rating på 4, til hustruen.

Efter et par prøveture i Danmark vil jeg gerne have lidt mere varme fra vores sovegrej for at være sikker på, at vi ikke kommer ud i problemer i fjeldene. Jeg tænker derfor, at jeg anskaffer en silke-liner til hende, mens jeg selv køber en ordentlig sovepose med dun. På den måde kan jeg reducere lidt vægt og frigøre noget plads i vores bagage.

Samtidig er jeg blevet ret glad for at komme ud at overnatte i den sene vinterperiode, når temperaturen har været lige omkring frysepunktet. Der har jeg med lidt ubekvemhed brugt vores to soveposer sammen og holdt varmen glimrende.

Jeg prøver derfor at finde en løsning, som jeg både kan bruge i Norge i august og senere på mindre kølige vinternætter herhjemme, evt. kombineret med den Vango-sovepose jeg har. Min kone er ikke voldsomt interesseret i vinterudflugter, så der skal jeg kun tænke på mig selv og kan i øvrigt bruge underlaget med 4 i R-rating.

Soveposer fra Cumulus ser ud til at være bedst og lettest til prisen, så det er primært dem jeg har kigget på. Jeg modtager gerne andre forslag, så længe prisen er 2000 kr. eller derunder.

Jeg har selv især kigget på Cumulus Panyam 450 (Nedre Comfort limit på -6°) eller Mysterious Traveller 500 (Limit -5°).

Spørgsmålene:
- Jeg kiggede først på Cumulus Lite Line 400 pga. vægt og pris, men med mine 187 cm i højden bliver den vel for kort når dens maks. er angivet til 185?

- Jeg kan godt lide ideen med quilts, Cumulus Quilt 450 ser ud til at være fremragende til prisen og vægt, men hvilken R-rating i liggeunderlaget skal der til for at kunne bruge sådan et? Hvad skal jeg særlig være opmærksom på versus soveposer? Og der er jo igen problemet med højden, da den også har maks. højde på 185 cm.

- Jeg kender ikke noget til dunsoveposer i denne kvalitet: Bliver det for varmt at have en pose der går ned til -6° om sommeren i Norge selv om man lyner den helt op?

- Er silk-lineren det bedste bud på at sikre varmen i min kones sovepose ned til 0 (Som jeg lige kan se, er det den laveste temperatur vi risikerer)? Jeg har fundet én der påstår at føje 5° til isoleringsevnen.

Endnu et alt for langt indlæg fra mig, men alle der kommer med råd vinder retten til at sige "I told you so!", når jeg senere kommer tilbage og beder om flere gode råd :)
  • Michael700
  • Energisk
  • Energisk
Mere
3 år 10 måneder siden #12 af Michael700
Besvaret af Michael700 på emne Vores sovegrej og Thermarest Venture
Mht. silklinere:

Min erfaring er ikke, at en silkeliner giver så meget på varmen. Jeg kan ikke genkende, at den skulle give hele 5 grader til ratingen. Men lidt skulle den nok kunne give. Hvis jeg skal købe sovepose, indgår brugen af silkeliner ikke i mine overvejelser om temperatur. Min tommelfingerregel er, at det er soveposen i sig selv, plus evt uldundertøj, der skal give isoleringen. På udsatte steder kan jeg også bruge en uldsweater. Yderligere synes jeg at en silkeliner godt kan give en en lidt indelukket fornemmelse.
Alt i alt er en silkeliner en form for letvægtssengetøj for mig.

Vh Michael

Følgende bruger(e) sagde tak: JCV
Tid til at oprette siden: 0.120 sekunder

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.