outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Sponsorernes forum

Flere emner »

Indlæg uden svar

    • Milho's profilbillede
    • Log ind
    • Grundet opdateringer er login...

Flere emner »

×

Bemærkning

Forummet er i læs-kun modus

Passer vandreskoene?

  • Labe
  • Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
3 år 2 måneder siden #1 af Labe
Passer vandreskoene? blev oprettet af Labe
Hej. Jeg har lige købt et par vandresko over nettet (Viking Disboa), og prøver dem nu indendørs hjemme. Jeg ved godt, at det bedste er at prøve sko i butikken, men jeg faldt over et godt tilbud og slog til, selv om jeg ikke har erfaring med vandresko eller -støvler. I skrivende stund sidder jeg med dem på. Mine spørgsmål til jer er:

1. Jeg bliver hurtigt øm over vristen og siderne af forfoden, når jeg har dem på (Det mærkes lidt, ligesom når man har et par hårde rulleskøjter på). Jeg har hørt, at det skulle være normalt at blive lidt øm i starten, fordi vandresko er lidt hårdere og sidder lidt mere fast om foden end andre sko. Hvad tænker I? Må skoene godt 'klemme' lidt på denne måde?

2. Jeg kan mærke siden af skoen med "ydersiden af det forreste af storetåen", dér, hvor skoen bliver smallere fortil. Men foran storetåen er der god plads (ca. en tommelfingerbredde mellem storetåen og skosnuden).

3. Skoene knirker, når jeg går rundt i dem! Er det normalt med nye vandresko?

På forhånd tak for svar! :)
  • Emilio
  • Emilio's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
3 år 2 måneder siden #2 af Emilio
Besvaret af Emilio på emne Passer vandreskoene?
Jeg synes absolut ikke det lyder som de rigtige sko, for dig!

Hvis skoene / støvlerne ikke er rare at have på, skal du efter min mening finde nogle andre. Om støvler og sko skal gås til er der mange meninger om, men fodtøj der specifikt er lavet til at være aktive i skal sgu sidde ordentligt fra dag 1.

Når du tilmed fortæller, at din storetå gnider op af skoen, bliver jeg rigtig nervøs, for det er det der på længere sigt giver slemme gnavesår. Specielt når du skal ned af bakke, og fødderne bliver presset frem i skoen. For det gør de uanset hvor godt din sko/støvle holder foden på plads.

Det er ikke fordi de sko du har købt nødvendigvis er dårlige generelt, de passer nok bare ikke din fod særlig godt. Prøv nogle forskellige mærker og modeller i forskellige butikker.

Min ærlige mening er, at hvis skoen/støvlen ikke føles rar og stabil at gå i de første 10-15 minutter, så kommer den nok ikke rigtig til det nogensinde. Og det uanset hvor mange sokker du stopper i den! ;)

Der er sikkert mange der vil være meget uenige med mig her, men jeg er af den mening at fodtøj til aktivt brug IKKE skal gås til. Det skal sidde perfekt fra dag 1, og det at fodtøjet bliver brugt, betyder så bare at det bliver bedre tilpasset din fods bevægelser.
Men det er vidst en gammel hed debat jeg starter her, og det er ikke meningen! ;)

Min erfaring er bare, at sko/støvler der har føltes ubehagelige den første tid, har taget meget længe at blive gode venner med, og er aldrig blevet rigtig lækre at have på.
Mens andet fodtøj har praktisk talt passet perfekt da jeg prøvede det i butikken, og har aldrig givet mig et eneste gnavesår trods 20+ km i hårdt fjeldterrain. :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Labe
  • Pihlen
  • Pihlen's profilbillede
  • Outsite turleder / instruktør
  • Outsite turleder / instruktør
  • Næste tur: Sommertur til Lapland, efterårstur til Norge.
Mere
3 år 2 måneder siden #3 af Pihlen
Besvaret af Pihlen på emne Passer vandreskoene?
Fuldstændig enig med Emilio! Det kan vist ikke siges meget bedre :)

Sko skal føles behagelige allerede hjemme i stuen!

Mvh. Brian
Følgende bruger(e) sagde tak: Emilio, Labe
  • Fri, Luft og Liv
  • Fri, Luft og Liv's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
3 år 2 måneder siden - 3 år 2 måneder siden #4 af Fri, Luft og Liv
Besvaret af Fri, Luft og Liv på emne Passer vandreskoene?
Det er derfor man skal støtte butikkerne prøve dem der evt. med opbakning, og så købe dem der.

Det er så dumt at spare her. Du kan gå i tøj der er lidt for stort eller småt til husbehov, men skoene skal passe.
Ovennævnte kunne du måske bide i dig, hvis det var til en fin balaften og du sad ned det meste af aften og under bordet, hvor tæerne kunne luftes.
Det her er vandresko og pkt 1,2 og 3 lyder umiddelbart som noget der bliver mindst x10 når du har gået mange kilometer i dem med fuld opbakning over en hel dag, hvis det er formålet.

Du skal også være opmærksom på at foden ofte ændre størrelse i løbet af dagen.

Der findes mange typer vandresko/støvler der er gode til forskelligt, så det første du skal gøre dig klart er hvad formålet skal være, hvilket terræn, miljø og pris. Selvfølgelig tillige om du har en smal/bred fod, nem sveder ved tæerne osv.

Har du overhoved behov for vandresko/støvler?
Hvad er dine fødder vandt til fra hverdagen?
Sidste redigering: 3 år 2 måneder siden ved Fri, Luft og Liv.
Følgende bruger(e) sagde tak: Labe
  • Labe
  • Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
3 år 2 måneder siden #5 af Labe
Besvaret af Labe på emne Passer vandreskoene?
Kære Emilio, Pihlen og Fri, Luft og Liv. Mange tak for jeres respons!
Jeg er selv kommet til den samme konklusion ud fra den ømme fornemmelse i fødderne, jeg stadig har dagen efter..
Jeg vil afsætte god tid en dag til at prøve støvler / sko i nogle butikker.
V.h. Labe
  • Fri, Luft og Liv
  • Fri, Luft og Liv's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
3 år 2 måneder siden #6 af Fri, Luft og Liv
Besvaret af Fri, Luft og Liv på emne Passer vandreskoene?
Mener godt at man kan få ømme fødder fordi de ikke er vant til fx tungere vandresko, det er noget andet.
Men at de støder på og gør ondt fra start af, er som udgangspunkt dårlige tegn. Man kan godt tweake lidt med forskellige såler og andre tricks, men der er også en risiko der, så man skal vide hvad man laver.
Tid til at oprette siden: 0.070 sekunder

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.