outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Sponsorernes forum

Flere emner »

Indlæg uden svar

  • Ingen indlæg at vise.

Nye støvler...klargøring?

  • skimmelkongen
  • Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
5 år 6 måneder siden #1 af skimmelkongen
Nye støvler...klargøring? blev oprettet af skimmelkongen
Har lige fået investeret i et par nye støvler... "Bates GX 8 gore tex" - Virker som super gode støvler indtil videre.. hvad synes i om disse støvler til trekking og overlevelsesture...?
Hvilke tiltag er bedst at foretage sig for at forbedre pasformen inden de skal bruges rigtigt... har hørt en masse om at putte dem i vand og gå dem til, mens de våde og efterfølgende imprægnering osv... men kom endelig med en specifik drejebog til hvordan jeg klargøre skoene bedst og så de holder sig pæne og funktionelle i mange år frem.. er ret novice på dette område.. :huh:
Thomas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • skimmelkongen
  • Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
5 år 6 måneder siden #2 af skimmelkongen
Besvaret af skimmelkongen på emne Nye støvler...klargøring?
det trekking vi hovedsageligt kommer til at foretage er vandring i de svenske skove, måske lige i norges fjelde, men mest skove og med en oppakning på omkring 20 kg. hver...- hovedsageligt camper vi nok det meste af tiden, men forventer at vandre omkring 50 km på hver tur anslået.. (medmindre det en weekendtur, så det minimal vandring og hovedsageligt camp)... -tror også det en salgs militærstøvle, formoder de er bedst til vandring - de passer fint, men kan de gøres endnu bedre..? :S

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NOB
  • NOB's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 6 måneder siden #3 af NOB
Besvaret af NOB på emne Nye støvler...klargøring?
Smiler lidt af hele tanken om, man skal "klargøre" en ny støvle. Den burde da være klar fra starten af. Jeg husker dog med alt tydelighed hvordan vi traskede rundt i våde "mili" støvler for at få dem til at passe, jeg er nu stærkt i tvivl om det havde nogen effekt. Du kan jo prøve :-)

Membranen skal ikke vedligeholdes som sådan. Sved og skidt kan tilstoppe den og nedsætte dens "transporterende" effekt, men du skal ikke sprøjte, vokse eller indfedte den.

Efter brug skal du sørge for at rengøre og tørre støvlen godt ud både indvendigt og udvendigt. Hvis det er en læderstøvle skal læderet også vedligeholdes efter behov. Jeg gør nu ikke noget ved mine udover at rengøre dem i vand og sæbe, men andre synes de skal fedtes ind i alt muligt. I min bog er det nu kun nødvendigt, hvis du ønsker at øge modstandsdygtigheden overfor vand i en støvle uden membran. Du vælger selv.

Ellers er det bare på med dem og afsted, det er nu engang det vigtigste!

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv
Følgende bruger(e) sagde tak: skimmelkongen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NOB
  • NOB's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 6 måneder siden #4 af NOB
Besvaret af NOB på emne Nye støvler...klargøring?

Ljunggren skrev: Det er ikke "trekking" men vandring og til det skal støvlerne helst være torsionsstive og stive i sålerne så du ikek belaster føderne unødigt.

Vi der vandrer meget og også i de nordiske fjelde bruger ikke militærstøvler. Militærstøvler er til militær brug. Vi bruger helt almindelige vandrestøvler som fx Meindl Island eller tilsvarende. Den type støvler er perfekt til alle former for vandring.


Nu er perfekt et ret stort ord.

Nogen af os andre der også vandrer meget. Vi tror mere på at bevare ens naturlige balance og træne sine sener og muskulatur op så unødige skader og belastninger undgås. Vi bruger derfor lette sko eller lette støvler, der er smidige og har et godt greb. Der er god ræson i at ikke bruge energi på bære 1 kg på hver fod, men sådan er der så meget religion og tradition i friluftsverdenen. Jeg sværgede også selv til støvler engang! Nu samler mine Hanwag kun støv på loftet, der har de stået i en fire fem års tid.

Dit behov vil sikkert udvikle sig med tid og erfaring, så tag dine nye støvler på og kom afsted på nogle gode prøve/træningsture. På den måde får du erfaring med dem.

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • ErikS
  • ErikS's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 6 måneder siden - 5 år 6 måneder siden #5 af ErikS
Besvaret af ErikS på emne Nye støvler...klargøring?
Kan kun give NOB og Ljunggren ret. Støvler skal passe fra starten...
Jeg anvender militære gore-tex støvler (mest fordi jeg har dem...) og jeg giver dem sort støvlesværte efter behov (fordi jeg skal...)

Det vigtige her at anvende en, der ikke indeholder silicone, f.eks. Verners støvlesværte , for at undgå at stoppe gore-tex membranen til.

/Erik

P.S. Kiggede lidt mere på dine Bates. Det giver ikke mening med en gore-tex membran og så en lynlås på siden af støvlen...!

Lykke er en retning, ikke et sted.
Sidste redigering: 5 år 6 måneder siden ved ErikS.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Outdoor Rødovre
  • Outdoor Rødovre's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 6 måneder siden #6 af Outdoor Rødovre
Besvaret af Outdoor Rødovre på emne Nye støvler...klargøring?
Når NOB og Ljunggren rådgiver om at læderstøvler ikke skal vedligeholdes på anden måde end med vand, så synes jeg det er et rigtig dårligt råd. Det vil forkorte støvlernes levetid markant, hvis man aldrig giver læderet voks.

Jeg så engang en uvidenskabelig test, som Meindl havde lavet på et par Borneo støvler. Den ene side var blevet vedligeholdt med voks gennem en sommersæson med masser af turbrug. Den anden side var kun blevet rengjort efter brug. Den side, som havde fået voks så i store træk ud som da den var ny. Den anden side var slidt til ukendelighed - nej måske ikke til ukendelighed, men det var tydeligt at den var medtaget.

Læderstøvler skal vedligeholdes med lædervoks, som er lavet til formålet. Hvis der er membran i støvlerne skal man bruge en vokstype, som er beregnet til den slags støvler. Den vil ikke gøre læderet vandtæt, til gengæld vil den bibeholde læderets høje åndbarhed.

Når nu vi taler om åndbarhed, så kommer langt det meste fugt dog ud gennem det største hul i støvlerne - det er så det samme sted, som man stikker sin fod ned.

I forhold til at "gå støvler til", så er jeg helt enig med NOB og Ljunggren. Støvler skal passe fra starten, og helst føles som om fødderne "endelig er kommet hjem", når man stikker i dem første gang.

Mvh Ib
Outdoor Rødovre
Roskildevej 258
2610 Rødovre
Følgende bruger(e) sagde tak: skimmelkongen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • skimmelkongen
  • Emne forfatter
  • Nyt medlem
  • Nyt medlem
Mere
5 år 6 måneder siden #7 af skimmelkongen
Besvaret af skimmelkongen på emne Nye støvler...klargøring?
mine er uden lynlås i siden.. fordi jeg ligesom dig ikke kunne se det vandtætte i dem hvis der var lynlås i...

Følgende bruger(e) sagde tak: ErikS

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • morten
  • morten's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 6 måneder siden - 5 år 6 måneder siden #8 af morten
Besvaret af morten på emne Nye støvler...klargøring?
Mine Meindl Island MFS Pro har Goretex membran, men jeg vælger alligevel at bruge Snowseal (bivoks) fordi membranen alligevel ikke virker ordentligt i mine øjne. Snowseal burde i øvrigt være ok at bruge på sko/støvler med membran, da det skulle bevare læderets egen åndbarhed (det mener producenten også: www.atsko.com/1330.html ). Men jeg har nu ikke de store problemer med svedige fødder når jeg vandrer - åndbarhed eller ej. Derudover skal læderet have noget fedtstof for ikke at tørre ud.

Overordnet enig i, at støvlerne skal passe fra start af - de bliver dog lidt mere fleksible efter at have været brugt. Eksempelvis første gang jeg brugte mine støvler fik jeg gnavesår på hælene, det problem er helt væk nu, omend jeg ved længere ture forebygger med sportstape for en sikkerheds skyld.

Morten
Hjemmeside med friluftsblog og turbeskrivelser.
Seneste aktiviteter:
Efterårstur til Perstorp
Efterårstur til Raslången
Sidste redigering: 5 år 6 måneder siden ved morten.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • DKW
  • Ildsjæl
  • Ildsjæl
Mere
5 år 6 måneder siden #9 af DKW
Besvaret af DKW på emne Nye støvler...klargøring?
mange af de støvler der er adgang til, til militært brug, er ikke "kun" til militærbrug. Det er akkurat de samme modeller som også sælges civilt. De er bare blevet lavet i sortfarvet læder, istedet for natur eller brun eller tilsvarende.
Enkelte af disse kan man endda få udleveret. M58'eren er efterhånden godt og grundigt død.

Allerede for 10-12 år siden, havde jeg adskillige forskellige aldeles civile støvler til afprøvning. Deriblandt 2 modeller fra meindl (deres combatboot fandtes ikke på dét tidspunkt i DK) en model fra Lowa (heller ikke combatboot'en) og en amerikaner jeg ikke umiddelbart kan huske navnet på.
Det endte med jeg beholdt meindl i fuldlæder. Dem har jeg iøvrigt endnu jeg kan bare ikke passe dem længere. Min fod er blevet en anelse bredere siden dengang.

Hvad angår effekten af at stille støvlerne i en spand lunkent vand natten over, og så gå dem tørre dagen efter. Jo. Effekten er ganske mærkbar. Men ikke anbefalelsesværdig til moderne membranstøvler, og jeg har en teori om at mange moderne fuldlæderstøvler heller ikke ligefrem bliver glade for den behandling.
Årsagen til metoden skal findes (bl.a.) i m58'erens natur som læderstøvle. Eller rettere læderets art, for det var ikke helt gennemgarvet, hvilket nødvendiggjorde at man blødgjorde læderet for at kunne tilpasse dem. En ikke helt forkert sammenligning ville gå på halvgarvet læder til knivskeder... Sammenligningen er ikke helt korrekt, men det er derhenad.


Med det sagt har jeg reelt set også lagt støvlerne på hylden i et par år nu, og render primært rundt i et par gode trailrunners. Ikke vandtætte, eller noget som helst som en støvle ér...... men mit lår, og den følgeskade jeg har på knæet på samme ben, takker mig i dén grad for at slippe for støvlerne.
Noget jeg mest tilskriver det som NOB også er inde på: muskulaturen bliver bygget op på en lidt anden måde, og man bevæger derfor også benene anderledes. (mere naturligt, vil jeg endda sige)


Lidt et sidespring måske, så for lige at svare på trådens reelle spørgsmål også, så ville jeg give støvlerne en gang lædervoks (verners er blevet nævnt, udmærket plejemiddel iøvrigt) og som det er i dag med støvler, så burde det egentlig være dét.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.093 sekunder

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.