outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

DIY bad til vandreturen for kun 15 kr. og andre sager

En simpel lille dims du kan tage med i lommen. Den vejer ikke noget, fylder ikke så meget men den har mange funktioner. Jeg taler selvfølgelig om sodavandsflasken af plastik. Jeg kan huske at vi havde et bad til spejder dengang jeg var det, hvor man lagde nogle rør under bålet og på den måde kunne få varmt vand til et bad. Vi lavede en brainstorm på andre måder at lave bad på, og colaflasken kom op. Forleden talte jeg med en nybegynder om hvordan man tog bad på vandreture og det inspirerede til denne artikel og så kommer der også en med "rigtige". Men der måtte jo være ting man kunne lave af colaflasker...

Jeg forsøger at bruge materialer, som man måske har med i rygsækken alligevel. Det giver lidt bøvl, men det kan lade sig gøre og det går ret hurtigt. Det kan laves bedre derhjemme med andre værktøjer til rådighed.

Hjemmelavet bad til vandretur

lav dit eget bruse bad paa vandreturen

Du skal bruge: En plastik flaske, kniv og skruelåg.

Jeg bruger en kniv med spids, så jeg bedre kan skære/bore ned i skruelåget. Låget er overraskende hårdt og det er svært at lave huller. De skal også være 3 mm. ca. før der kommer vand ud. Jeg skære derfor trekanter, som virker fint.

hjemmelavet bad paa vandretur

Jeg skære huller hele vejen rundt og slutter af med et stort hul i midten. Det ville klart være lettere med et bor eller skrue og huller vil blive pænere. Strålerne vil nok også bliver meget bedre.

brusebad paa vandretur

Det ligner mest af alt en bruser der trænger til at blive afkalket, men du forstår nok ideen og det virker. Du vælger selv størrelsen på flasken og du kan jo have back up flasker stående klar. Du kan time dit bad med f.eks. morgen eller aften kaffen og koge vand samtidig med.

Hjemmelavet plastik ske

lav din egen ske

Du skal bruge: 0,5 L., 1,5 L. eller 2 L. plastikflaske (alt efter størrelse du ønsker på skeen) og en kniv.

Jeg starter i bunden af flasken, lige hvor "benene" starter. Jeg skære rundt om benet og op til etiketten. Jeg prøver at skære en skeform, men plastikken er noget hårdt i bunden. Det første forsøg er ikke så vellykket, men man kan dog se formen på skeen.

skeer lavet af cola flaske

Andet forsøg går fint og nu kommer der god form på. Man kunne tro at skeen ville være meget "slasket" men det holder faktisk fint. Kanterne er dog skarpe, så enten skal man slibe dem eller også skal man bruge skeen som øse.

ske lavet af cola flaske

Det ligner da meget godt ;) Skeen vil være anvendelig, så projektet her er godkendt.

Hjemmelavet Mygge/insekt fælde

myggefanger af cola flaske

Du skal bruge: Plastik flaske, 0,5 L. er fint, kniv og tape.

Tape har du måske ikke med ud, men måske gaffa? Hvis du i lejren bliver generet af myg eller insekter, så kan du hurtigt lave denne fælde til dem. Du skære bare flasken over oppe halvt på halsen.

insektfanger diy

Herefter vender du halsen omvendt og ligger ned i flasken. Du kan tape halsen fast og hælde noget sødt væske eller andet ned i og så fanger flasken insekterne.

hjemmelavet myggefanger

Om det virker, er der vist delte meninger om. Nogle mener at den søde væske tiltrækker insekter, så man ville være knapt så plaget af dem, hvis man bare undlod fælden.

Hjemmelavet pose med skruelåg

hjemmelavet ul pose med skruelaag

Du skal bruge: plastik flaske, kniv og pose.

Skær gevindet af, lidt nede af flaskehalsen. Træk en frysepose eller anden pose igennem og luk med proppen. Hvis det er en tynd pose kan du næsten få posen lufttæt, men den vil i hvert fald være vandtæt langt hen af vejen. Meget fin til opbevaring af små ting der ikke skal blive våde. Det kan også være den anden vej, altså væske eller andet du ikke vil have ud i rygsækken. Husk at test at der ikke er hul i posen før brug.

Hjemmelavet drikkedunk

hjemmelavet diy drikkedunk til vandreturen

Du skal bruge: En plastikflaske.

Denne er nu lidt mere for sjov, men husk at du kan bruge en plastikflaske som vand dunk/drikkedunk på vandreturen. Den er let og vandtæt og fungere fint ;)
Pas dog på at andre ikke brænder den af/smider den ud - Du ved godt hvem du er, men vi har næsten glemt det igen ;)

Husk også at hvis du bruger multifuel, så kan du også bruge flasken til ekstra beholder til væsken. Husk dog at skrive hvad der er i flasken udenpå, hvis andre også er med (man skal ikke drikke benzin eller andet...).

Hvor mange flasker blev brugt og hvad er udkommet?

Der blev brugt 2 colaflasker og udkommet er: Bad, 5 skeer, myggefælde og pose med skruelåg. Bad proppen og myggefangeren fra en og skeerne og låget fra en anden.

Læs også:

 Hjemmelavet/DIY ildtænding  Hjemmelavet/DIY Røggas brænder  Hjemmelavet/DIY Pulk
 hjemmelavet ildtaending  hjemmelavet roeggas braender  hjemmelavet pulk

Har du selv nogle tricks?

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Kort & Kompaskursus

  Kursus i vandring

Kort & Kompaskursus

- Intro til kort
- Kortlæring
- Skala, symboler, koordinater
- Målestoksforhold
- Vurder afstand på kort
- Praktiske øvelser
- Vandrehastighed og timing
- Og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.