 |
|
|
Udgivet onsdag den 14. november 2007 kl. 11:13 |
 |
|
| Forfattet af JensB |
|
| Læst 5461 gange |
|
|
| TUR I SYDNORGE Mon der i grunden er nogen her på sitet, som tidligere har skrevet en artikel om en gruppetur på fjeldet? Her følger i hvert fald beretningen om en sådan. Turen var en hyttetur og foregik i Jotunheimen. Den fandt sted i perioden 19.-27. juli 2006. Jeg var arrangør og turleder. Forhåbentlig kan oplysningerne anvendes af nogle. |
|
|
Turen var et tilbud til medlemmer af foreningerne Fodslaw ( www.fodslaw.dk ), og NFA ( www.natur-fjeld.dk ). Det skal bemærkes at jeg har et ben i begge disse foreninger, som i øvrigt intet har med hinanden at gøre.
I fodslaw-sammenhæng var det et noget anderledes tilbud, som dog kun én valgte at følge. Endelig havde nogle fundet turen gennem mund-til-mund-metoden. En forfatter til artiklen om en anden NFA-tur (i foreningens medlemsblad) skrev, at hver tur har sit tema. Temaet på vor tur kunne siges at være: ”Tilvænning til fjeldet”.
Vi var 11, inkl. mig selv. Vi kendte stort set ikke hinanden i forvejen. Lidt telefon- og mailkorrespondancer om turen samt for nogles vedkommende en træningsweekend ved Silkeborg i april (med sigte på den her beskrevne tur).
Vi mødtes i Frederikshavn. Det blev en lang og solvarm dag på dækket, hvor der var tid til at få lært folk lidt at kende. Alle nød indsejlingen i Oslofjorden. I Oslo spiste vi pizza på en udendørs restaurant på Karl Johan, nød stemningen i byen og tog trikken (sporvognen) til vandrehjemmet Haraldsheim. Næste morgen ved busterminalen mødte vi Lisbeth, der kom med natbussen fra København. Så var vi alle samlet og fortsatte med Valdresekspressen til Fagernes og herefter mod Tyinkrydset, hvor der var busskifte.
Vi gik de sidste 8 km til hytten Fondsbu, da vejen var spærret af en forulykket lastbil med et læs granitsten. Flotte udsigter mod bl.a. massivet Hurrungane, der er kendt som noget af det mest alpine i Norge. Ved ankomst til hytten fulgte en 3-retters middag, som det er kytume på fjeldhytterne. Menuen blev vældigt rost. En lille aftenvandring inden køjerne blev fundet.
Ved gruppeture i Norge kan man af DNT få lavet et samlet tilbud, omfattende hytteophold m. fuld forplejning (også på de hytter, der ikke er DNTs egne). Tilbudet indbefatter niste (madpakker) og fyldte termos fra dag til dag. Ved ture i Jotunheimen kan tilbuddene endvidere omfatte bustransport Oslo-Jotunheimen tur/retur. Start- og slutsteder må i givet fald ligge hhv. ved hytterne Gjendesheim og Fondsbu.
 Næste dag fortsat flot sol. Vi forlod kørevejen for så herefter ikke at se veje og biler de næste 5 dage. Steg op over fjeldet med udsigt til søer og bræer og en række 2000-meter-toppe, bl.a. Mjølkedalstind og lidt fjernere Kyrkja. Holdt en lille opsamlingspause en gang i timen. Terrænet blev mere og mere stenet; og da de fleste kun havde prøvet vandringer med dagturssæk før, blev uren (norsk: et område, der består af store stenblokke, på dansk blokmark) efterhånden en udfordring - for et par deltagere lidt rigeligt.
En uheldig deltager, Lilian, faldt i stenene og stødte sit håndled så kraftigt, at Bodil, der er sygeplejerske, mente, at der var tale om et brud. Hun forbandt håndleddet efter alle forskrifter. Herefter nogle timers forsigtig passage af de store blokke inden ankomst til selvbetjeningshytten, Olavsbu, lidt efter kl. 7 om aftenen. Hyttevagten kontaktede med sin satelittelefon (her rækker mobiltelefoner ikke) en helikopter, som hentede den uheldige ud på aftenen. Stemningen var naturligvis påvirket af det skete; men gruppen fandt dog hurtigt den gode og forventningsfulde ånd igen. Et par fandt provianthylderne og fik snart tilberedt et måltid rensdyrkaker med diverse konservesgemüse til alle. Sov herefter i et rum, hvor vi alle kunne ligge side om side på et par lange hemse.
 Om morgenen flot morgentåge i lavningerne, hvor fjeldtoppene stod som øer i tågen. Vandhentning i søen - personvask i elven. Herefter ud på næste dagsvandring, mod Gjendebu, i flot sol. Forholdsvis fladt og let gået terræn i bunden af en dal (barfjeld i knap 1400 meters højde). Ud på eftermiddagen en lang jævn nedstigning, idet Gjendebu ligger nogle hundrede meter lavere end Olavsbu. Udsigt til smukke tinder og imponerende bræer. Sidst på dagen et dejligt ophold i et varmt solbeskinnet hul ved en fossende elv. Jeg fladede ud på en stor flad sten midt i elven. Gjendebu ligger ved søen Gjende ca. 985 m.o.h., omgivet af lav birkeskov og frodige skråninger i en dyb dal med et fantastisk godt mikroklima, som gør, at plantevæksten er som den ikke burde være i disse højder.
Overraskelse: På hytten ventede Lilian på os og havde sikret os vore rum for natten. Klinikken i Lom havde ikke fundet brud; så Lilian var ankommet med båden på Gjende - frisk og med uformindsket lyst til at fortsætte.
|
|
|
| 3. dag: Gjendebu-Memurubu |
|
 Et par deltagere valgte at tage båden til Memurubu. Det stabile vejr fortsatte. Usædvanlig heldigt for en fjeldtur i Norge. Lagde ud ad den forholdsvis ”flade” sti langs søen, der ligger dybt mellem høje fjelde. Drejede herefter ad brat opstigning på Bukkelegret. På dette sted stiger man brat, næsten 500 m op. Lænker i klippen som hjælp på de stejleste steder. Flere var lidt usikre på benene. Godt sammenhold og udpræget hjælpsomhed blandt de forskelligt formående deltagere – men det var jo heller ingen sag, når ”patienten” med håndleddet havde et vældigt underholdene gemyt. Og mon ikke også anstrengelserne lønnede sig ved udsigterne ned over Gjendes smukke grønne vand.
Over Memurutungen og til sidst ned ad den forholdsvis bratte nedstigning til Memurubu. Flere af os badede i Gjende inden aftensmåltidet. Memurubus beliggenhed er ikke mindre god en Gjendebus, ved søen, dybt mellem høje fjelde. Frodigt, men lægger man nakken tilbage, er der udsigt til adskillige 2000-meter-toppe og bræer.
 Hytterne Gjendebu og Memurubu ligger begge ved den lange Gjende med bådforbindelse til Gjendesheim i søens østlige ende, hvorfra der er vejforbindelse mod syd til Valdres og nordpå til Lom og Gudbrandsdalen. Hytterne ved Gjende er alle store og velbesøgte i højsæsonen med over 100 sengepladser. Det er et populært vandreområde med Besseggen som det store trækplaster. Der er også muligheder for at krydse bræer – med fører.
|
|
|
|
 4. dag: Overliggerdag med bestigning af Surtningssua |
 |
|
|
Vi var 8, der valgte at tage bestigningen af Surtningssua, 2368 meter høj, og 3, der valgte at blive tilbage og komme til kræfter.
I løbet af dagen 1400 meter opstigning - og lige så meget nedstigning til sidst. For en gangs skyld regn og dis. Meget ur; goldt og stenet. Det gik rigtig godt. De 8, der havde valgt opstigningen, overraskede mig alle med  deres gode form. Det klarede heldigvis op til vi nåede toppen. Udsigter til utallige bræer, der nærmest omkranser denne top - og flere af Norges højeste tinder, bl.a. Glittertind og Galdhøpiggen. På vejen op passerede vi forresten en flok rener, der bevægede sig omkring på en stor snefane.
Brat nedstigning til Memurudalen ad en anden rute end på opturen – som det anbefales. Kammen og Rauddalsnuten op og Memurudalen ned. Fulgte den grumsede elv med masser af brævand hele vejen til hytten. Turen, der er normeret til 9 norske timer blev gennemført på 10½ time incl. pauser - det synes jeg faktisk var rigtig flot. Kom som sædvanligt ned til en 3 retters menü. Trætte, men høj stemning. Turen til toppen af "Norges tag" blev i dobbelt forstand turens højdepunkt. Turen til Surtningssua er en noget mere anstrengende tur end turene til både Galdhøpiggen og Glittertind. Men udsigten har også ord for at være Jotunheimens flotteste. Og den ER flot!
|
|
|
| Femte og sidste vandredag |
|
Turen over Besseggen starter med forholdsvis brat opstigning på nogle hundrede meter efterfulgt af en del op og ned. En lidt lang middagspause i et lunt, solbeskinnet hul ved foden af Besseggen. Igen høj sol - og en strøm af vandrere på denne meget populære rute. Sinne sammenlignede det med Fredericia Banegård. Mange parkerer bilen ved Gjendesheim, tager båden til Memurubu og går tilbage over Besseggen – altså for dem en dagstur.
 På vej op over Besseggen var nogle lidt nervøse over højden (700 m ned til Gjende på den ene side og 300 m ned til Bessvatn på den anden), og især én måtte have lidt psykisk opbakning op ad den stejle stigning, men havde dog en god oplevelse.
Efter passage af et højt plateau, Vesslefjell, fulgte en lang og flot nedstigning til Gjendesheim. Det gik utroligt godt, også for de deltagere, der havde haft problemer de første dage. Èn af dem kom mange steder endda et godt stykke forud for gruppen. Også Lilian med den dårlige hånd klarede det ganske godt.
Sidste hytteovernatning på Gjendesheim - og sidste 3 retters fjeldmenü. Hyggestemning foran hytten med udsigt over søen til sent på aftenen.
Sidste dag en flot bustur til Oslo og pizza på vores restaurant, inden Lisbeth skulle med sin forbindelse til København.
 For at vende tilbage til temaet: Tilvænning til fjeldet. Kun et par stykker var erfarne med bjergvandring; resten havde dog en gennemgående fin form – alligevel kom uren (blokmarken) som en overraskelse, der voldte en del problemer i starten. Der skete dog en betydelig tilvænning til terrænet i løbet af de få dage; og en kommentar var, at turen burde have vendt modsat. Jeg vendte den som jeg gjorde, fordi de største stigninger kom til sidst og tvivler i grunden på, om det ville have gjort den store forskel, om den havde vendt modsat.
Jeg havde i øvrigt bevidst arrangeret turen således, at der var lidt elastik (det var muligt for enkeltdeltagere at vælge at sejle et par dage eller en enkelt dag gå en lettere rute). Et par deltagere benyttede sig af dette. Min medturleder (sådan én opererer man altid med på NFA-ture i udlandet) fulgte så med på den lette rute.
Alle gav udtryk for at have haft en oplevelse, der var over al forventning og havde bestemt lyst til nye ture af lignende slags.
Det er et sats at lave gruppetur for mennesker man ikke kender. Trods de problemer, der indfandt sig undervejs, synes jeg alligevel, at jeg var heldig med denne gruppe. Det var som helhed en god gruppe, både formmæssigt (fra forskellige andre typer aktiviteter) og socialt.
 Dagsturenes normeringer var på 5-6 timer i DNTs målestok. D.v.s. at begyndere nok bør multiplicere med ca. 1½.
I øvrigt arrangerer DNT sine egne gruppeture i fjeldet. Der er forskellige graderinger på disse, ligesom der også arrangeres diverse kurser.
Læs om ture og aktiviteter her. |
|
|
|
|
|
| |
 | |
|
|
|
 |
| Forfatter |
Kommentar |
|
|
|
| Emne: Gruppetur i Jotunheimen (kommentar) |
|
| Skrevet: 18. november 2007 kl. 10:37 [#9733] |
|
 |
|
| Indlæg: 256 |
| Entusiast |
 |
| Bopæl: | Grejsdalen, Vejle |
| Medlem: | 11. okt 07 |
| Aktiv: | 22. jan 18:10 |
|
Du skriver i indledningen: "Vi gik de sidste 8 km til hytten Fondsbu, da vejen var spærret af en forulykket lastbil med et læs granitsten. Flotte udsigter mod bl.a. massivet Hurrungane, der er kendt som noget af det mest alpine i Norge". Allerede ved min første hurtige gennemlæsning af artiklen for nogle dage siden undrede jeg mig over, at man skulle kunne se Hurrungane derfra. Nu har jeg brugt lidt tid på at sidde med kortene og en lineal for at lede efter en mulig sigtelinie fra den nordligste del af Tyin over mod Hurrungane, men jeg har ikke fundet den. Kan du præcisere, hvilke Hurrungane-toppe man skulle kunne se, og hvor sigtelinien skulle gå? |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skrevet: 19. november 2007 kl. 13:14 [#9776] |
|
|
|
| Indlæg: 210 |
| Energisk |
 |
| Bopæl: | Silkeborg |
| Medlem: | 12. okt 06 |
| Aktiv: | 27. jan 18:12 |
|
Hejsa.
Ja, nu måtte jeg jo så også have kortet fundet frem. Og umiddelbart må jeg nok give dig ret i, at der kommer noget andet i vejen, som rager lidt for højt op. Skal ikke lige kunne sige, hvad jeg har fået til at ligne. Burde da nok kende profilen i hvert fald efter flere besøg ved - og en enkelt gang på Hurrungane. Beklager fejltagelsen og håber ikke, artiklen lider for meget skade af det. |
_________________
http://www.jenses-vandringer.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skrevet: 19. november 2007 kl. 13:50 [#9778] |
|
|
|
| Indlæg: 352 |
| Entusiast |
 |
| Bopæl: | Islands Brygge |
| Medlem: | 28. okt 07 |
| Aktiv: | 21. jan 16:26 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Emne: Gruppetur i Jotunheimen (kommentar) |
|
| Skrevet: 19. november 2007 kl. 15:12 [#9781] |
|
|
|
| Indlæg: 256 |
| Entusiast |
|
| Bopæl: | Grejsdalen, Vejle |
| Medlem: | 11. okt 07 |
| Aktiv: | 22. jan 18:10 |
|
| Der er OK. Spørgsmålet om man kan se Hurrungane fra den nordlige del af Tyin er en detalje, som ikke har nogen betydning for resten af artiklen. Jeg er ikke selv kommet den vej ind til Eidsbugarden, siden jeg var der med mine forældre i midten af 1970'erne. Derimod har jeg både i 2005 og 2006 kørt fra Tyinkrysset på den modsatte side af Tyin ned til Øvre Årdal og videre og fjeldet til Turtagrø. Fra den sydlige del af Tyin har man en fantastisk udsigt på langs ad hele søen op til Uranostind. Uranostind må også kunne ses fra den første del af vejen ind mod Eidsbugarden, og derfra må man også kunne se Falketind og Stølsnostind. De kan til gengæld ikke ses fra vejen mod Øvre Årdal. Når man så har passeret Øvre Årdal og er kommet et stykke op ad bomvejen mod Turtagrø, dukker Austabotntind op højt oppe til højre, og når man nærmer sig Turtagrø, kommer Skagastølstinderne frem bag Dyrhaugsryggen. Det er nogle udsigter, som man godt kan tåle at se igen og igen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Emne: Gruppetur i Jotunheimen (kommentar) |
|
| Skrevet: 20. november 2007 kl. 23:09 [#9830] |
|
|
|
| Indlæg: 2 |
| Nyt medlem |
 |
| Bopæl: | Hårbølle havn, Møn |
| Medlem: | 06. nov 07 |
| Aktiv: | 23. dec 23:49 |
|
Hej Hyggehejsa.. Jens,
Om massivet er Hurrungane eller en anden sten, om det var den ene eller den anden top der skjulte den første eller hvilke topografiske grublerier man ellers kan cirkle rundt i, synes jeg egentlig er at kommentere, hvis kommenteres overhovedet, som detaljer ift hvad der lyder som en skøn, hyggelig, inspirerende og for flere deltagere grænseoverskridende oplevelse. Herlig læsning for os Jth lovers... Tak |
|
|
|
|
|
|
|
|
|  |
| |
|
Emnegruppe: 
print
send
)
)
)
)
