Outsites sponsorer:

 

FNELogo2

 

outdoor

 

SeufOutdoor

 

Roneklint2

 

spejdergear

 

bjergkaeden

 

  outlandia

 

 Friluftsland

 

01 250

 

Outnorth

 

outdoorseason-logo

 

 FriluftslageretLogo


KajakhotelMoenbroen


pro-outdoor-logo

 

Hiddensee rundt i havkajak, 17-20 maj 2012.

vitte strand

Forude for roturen fra Hiddensee til Møn tog jeg en tur over på den anden side til ”recon” og træningstur. Jeg nåede nøjagtig at blive helt klar med alt det rette grej, som skulle afprøves, dagen inden turen.


Torsdag den 17.5.2012

 

Afgang fra Stege kl 14.30. Første stop lige før Farø broen ved Restaurant og kiosk Farø. Det blæste uhyggeligt meget og jeg var bange for at køre over Farø broen. Jeg spændte kajakken efter og var overrasket over hvor meget jeg kunne spænde efter i den forreste strop, efter bare den lille køretur.  Det blæste 20 m/s og det ville det blive ved med til langt ude på natten. Når man nu skal køre med kajak på taget første gang, kan man lige så godt få det lært i nogle ordentlige vejrforhold. Jeg kom godt over broen og videre ned til Gedser, men rart syntes jeg ikke det var med det blæsevejr. Ankomst til Gedser havn i god tid, kl 16.00. Færgen sejler kl 17.00.

 

Det halve af sejlturen over, spejder jeg efter ”rovandet” mod øst. Midt i farvandet bliver jeg godt nok lidt hovsa over ”stor trafik alley”. Jeg ser 5 store containerskibe og færger noget så tæt på hinanden, sejlende på kryds og tværs af hinanden. De laver nogle gode bølger i vandet, som i forvejen er ret så livlig i blæsevejret.

 

På den tyske side blæser det ikke nær så meget og på den gode times køretur fra Rostock til Stralsund glemmer jeg helt at jeg kører med kajak på taget og nyder turen og landskabet over vej 105, med Laura Pausini i højtalerne.

 

Der er grill og fest både udenfor og indenfor ved Stralsund roklub, men 2 af medlemmerne tager sig tid til at vise mig til rette, samt en snak om min turplan Hiddensee rundt i kajak. De finder et super lamineret kort til mig til låns for turen. En kvindelig gæst hjælper mig senere med at få kajakken ned fra bilen.

 

Efter at have sat teltet op, tager jeg en lille aftentur ned til havnen i Stralsund, langs med vandet. Her er meget nydeligt og gamle Stralsund centrum er sikkert et besøg værd, men så langt går jeg ikke i aften. Sengetid kl 21.30.

 

 

Fredag den 18.5.12

 

Jeg har ikke sovet ret meget i nat. Frøs lidt, men gad ikke at gør noget ved det og var alt for spændt til at komme af sted. Afgang kl 8.10, efter morgenmad, bære kajakken ud af den ellenlange badebro, samt alt grej og få pakket kajakken, som har meget mere plads end jeg har bagage med. Vejret er skønt at ro ud i. Både strøm og vind er med mig.

 

Da jeg møder sejlrenden op til Barhöft, vælger jeg at holde i midten, som jeg fik fortalt i roklubben i går aftes. Der er en venstre og en midterste sejlrende op til gennemgangen mellem fastlandet og øen Hiddensee, så jeg prøver at ramme den midterste, men den har ikke afmærkning og jeg kommer vist for langt ud mod øst og sejler direkte ind i lavvandet. Der blev også sagt i klubben at holde øje med fuglene og ro udenom dem, nemt nok. Men han sagde ikke at man skal ro 3 km udenom fuglene. Jeg plasker rundt i lavvandet i en halv times tid for at komme helt ud i den østlige sejlrende mod Neuendorf. Det er hurtigt lært at du SKAL holde dig til sejlrenden, for bare 3 meter ved siden af er der kun 10 cm vand at ro på. Længere mod nord-øst SKAL man holde sig i sejlrenden, fordi området udenfor sejlrenden er ”Naturschutz” område. Der er forbud for alle fartøjer, samt kajakker til at gå i land eller at befinde sig i farvandet. Der gives en klækkelig bøde med kontant afregning på stedet, hvis man tages på fersk gerning.

 

Jeg styrer mod Neuendorf, for at besøge havnen og se stedet ved havnen hvor det er tilladt at bivakuere en nat, såfremt man spørger pænt. Officielt må man ikke overnatte på øen Hiddensee i friluftlivets forstand, eller i telt, da hele øen er et naturreservat. Undtagelsen på denne regel er den lille strand ved siden af Neuendorf havn på sydsiden af øen, samt næsten hele nordkystens dejlige hvide sandstrand fra det vestlige fyr (Schwarze fyr) helt op til Vitte, dog på denne kyststrækning undtagen indenfor Neuendorfs område. Som enkelt eller 3-4 personer, må man gerne overnatte en nat i bivybag eller med tarp. For større grupper kan man kontakte Surf und Segel Hiddensee i Vitte.

 

Dagens første etappe, Stralsund roklub til Neuendorf havn blev til 24 km på 3 ¾ times rotid. Efter et tiltrængt toiletbesøg og en meget ubehjælpelig lille snak med havnekiosk indehaveren, roede jeg ned til den lille sandstrand og spiste en spegepølsemad. Herefter fortsatte turen til Caravancamp Ostseeblick, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte.

 

Nu måtte jeg for alvor holde mig til sejlrenden, som ikke var helt nemt at følge på vandet, så nemt som det ellers så ud på kortet. Første til højre og så anden til venstre. Dette var godt nok ” Boddens highway” af en sejlrende, route 69! Det må have været myldretid jeg lige ramte her. Utallige fisker motorbåde samt de øvrige miami vice racere, sejlbåde og indevands færgerne krydsede disse sejlrender i alle retninger, samt lille mig. Det var uvante forhold til alt hvad jeg har prøvet at ro i mine 4 år med kajak i både Danmark og Sverige. Det blæste godt op halvejs over mod Dranske med sidevind og sidebølger. Cirka 3 km før mål opdagede jeg at jeg roede ind til Dranske fra sydsiden, frem for nordsiden, som var planen, ups. Der fik jeg alligevel taget en sejlrende for langt nede. Ingen alarm. Fra sydkysten til nordkysten på land her, var der kun 500 meter, så mon ikke jeg kunne låne en kajakvogn et sted og rulle over til Camp Ostseeblick.

 

Jeg ankom på en lille strand ved kite og surf klubben Dranske. Rigtig fint sted og mange mennekser her. Men ingen kajakvogn. Jeg fik lov at lade kajakken ligge og gå over og snak med camp Ostseeblick. Han havde heller ingen kajakvogn og ville slet ikke have en teltovernatning. Han var et campercamp ONLY ! Desuden havde jeg ikke noget at gøre på Østersøen i kajak alene. Jeg skulle blive på Bodden. Vejret ville skifte og i morgen ville det blæse 7 m/s fra nordvest, alt for farligt til at færdes på Østersøen i kajak. Hmm, dårligt nyt. Han henviste mig til Sejlklubben ved siden af Surf og Kiteklubben for at overnatte og ro tilbage samme vej som jeg var kommet i morgen. Sejlklubben ville slet ikke have nogen overnatte, hverken med eller uden betaling. Tilbage til Surf og Kite klubben og høre ad om de havde en afsides lille bitte tetlplads for en nat. Jeg ville gerne betale for det. Jeg havde roet 42 km på 6½ time og det blæste meget godt med stik modvind og pæne bølger nu for at vende tilbage hvor jeg kom fra. Jeg kunne godt lægge mig på den kæmpe græsplane mellem surf og sejlklubben, men hvis der kom kontrolle ville jeg få en klækkelig bøde. Jeg blev henvist til et forladt militært område et stykke tilbage langs kysten, hvor der ingen adgang med biler var. Såfremt der kom nogen måtte jeg bare sige at noget var gået i stykker, som jeg var nødt til at reparere. Hmmm.

 

Jeg søsatte og styrede mod militæranlægget, men det var bare for uhyggeligt et sted og totalt forblæst. Lige foran muren ud foran anlægget fik jeg en kæmpe refleks bølge præsenteret, som overbeviste mig om at styre over mod modsatte kyst og søge læ. Der var pænt langt til Shaproder Bodden camping, som var den næste legale mulige overnatning på vej tilbage til Stralsund. Godt og vel i læ langs den modsatte kyst fik jeg øje på 2 mennesker ved en lille trappe i skranten. Jeg styrede direkte hen til dem, mens de stod og kiggede på mig. Fra vandet af spurgte jeg dem om der var en mulighed for overnatning i et lille telt for en nat oppe på skranten der. De kiggede på hinanden og var sig ikke sikker, men det kunne da vel godt være. Jeg gik i land og fortalte dem om min oplevelse med hensyn til overnatning i Dranske og at der var for langt til Schaprode på dette tidspunkt af dagen, samt at jeg lige nu og her havde mistet fornemmelsen af hvor jeg lige præcist var hende.

 

Det var et ungt par med deres 3 årige dreng på aftentur, helt over fra Fährhof af. De var totalt søde og forstående og ville ikke tage imod betaling for overnatning. Der var den perfekte lille plads, lige til et Hilleberg Akto oppe ved trappen med en lille bænk oven i købet, godt i læ. Hvor heldigt har man lige lov at være. Det var bare super. Jeg fulgtes en fin aftentur på en kilometer med dem hjem til at fylde op med fersk vand og takkede rigtig mange gange for deres store hjælp. Turen gik gennem en lille plet skov som gemte på et forfaldent gammelt gods, skudt i stykker i krigen.

 

Jeg havde den skønneste aften på denne side af vandet med fin solnedgang og blink fra Hiddensee fyr endda. I alt fik jeg roet godt 49 km i dag på 7 timer og 35 minutters rotid. Sengetid kl 21.30. Jeg sov rigtig godt denne nat.

 

 

Lørdag den 19.5.12.

 

Jeg vågnede lige før solopgang og ville i første omgang bare blive i posen. Øv modvind. Øv hele min Hiddensee rundt plan i vasken. Men der var meget stille. Jeg åbnede teltet og så ud over det samme stille vand som jeg gik i seng til. Vinden havde ikke skiftet retning og aftaget frem for tiltaget i forhold til i går aftes, så det ud til. Jeg nærmest sprang ud af posen og over til marken for lige præcist at se solen komme op og mærke vinden. Jeg fik lidt travlt med at lave morgenmad og pakke sammen, for der skulle bare roes nu, før vejret skiftede. Inden kl 6.00 var jeg på vandet.

 

Der jeg kom til sejlrende krydset valgte jeg at tage turen over Østersøen. Vinden kom fra sydøst og stod perfekt til at have læ langs nordkysten af Hiddensee. Så måtte jeg tage modvinden når den kom, den fik jeg også i går de sidste par timer. Sejlrenden rundt om Hiddensee løber laaaangt fra kysten. Lige der i mellemvandet var der lidt højvand, som længere derude af skiftede til meget brede bløde bølger. Jeg var mest nervøs for det her ”Naturschutz gebiet” og bøder end rovand og vejr at bekymre mig over, så jeg knoklede bare derude af men tog dog en del billeder af det uopnåelige fyr, som hele den her tur egentlig handlede om. Nu var jeg så tæt på og alligevel så langt fra det. Det var dejligt at komme tæt på kysten fra nordsiden og ligge der med Dornbusch fyr på venstre hånd og Møn på højre hånd. Jeg indstillede gps navigation til Klintholm havn og den viste 56,9 km til destination. WAW, det var bare specielt at ligge på vandet lige her.

 

Lige rundt om den nordlige ende af Hiddensee lå 2 sejlbåde i en nydelig lille bugt. Det perfekte afgangssted for vores rotur fra Hiddensee til Møn. Hvor er jeg bare glad for at se dette og have muligheden for at opleve hele denne kyst strækning. To tomandskajakker er ved at søsætte fra Vitte strand. Jeg skynder mig hen til dem. De skal til Stralsund, ad samme rute som jeg skal i dag og kan oplyse mig om at vejret holder som det er nu med vind fra sydøst, så der bliver modvind de sidste ca 16 km mod Stralsund. Fint nok.

 

Kl er ikke engang 9.00, jeg har roet 19 km og her bliver jeg modtaget af 3 morgenglade mænd i badekåbe på stranden, som skal have sig en morgendukkert i de 3 cm høje bølger. Men de overmander deres frygt og hopper i. Det får vi os en god fællesgriner over. Jeg skal have mig et toiletbesøg og en formiddags mad med en Cocio. Skønt er her, med kilometers hvid flot badestrand til begge sider og smilende mennesker på stranden. Der er 260 meter til nærmeste toilet. Jeg tager min pagaj og den lille drybag med værdigenstande med mig. Det er turen værd. Skønt, rent, gratis, luksus toiletbygning til et dejligt afslappet morgentoiletbesøg. På bademesterhuset er der kridtet 16 grader luft temperatur og 13 grader vand temperatur på tavlen. Da jeg er ved at pakke sammen til at søsætte kommer en venlig sjæl fra Surf og Segel Hiddensee til mig og siger det er OK at sove på stranden. Jeg er straks på vagt og beretter at jeg ikke har sovet på stranden. Det viser sig at de 4 roere fra de to 2-mands kajakker har sovet på stranden. Da var noget med en fejlinformation om at de kunne overnatte ved Surf og Segelklubben. Manden oplyser mig om at to til fire personer i kajak gerne må overnatte en nat på hele kyststrækningen mellem de 2 fyrtårne, fremfor at ro om natten, i bivybag eller med tarp, undtagen lige omkring Neuendorf. Såfremt man er en større gruppe, må man gerne kontakte Surf og Segelklubben. Vi havde en meget venlig og behagelig samtale.

 

Videre langs kysten mod Barhöft. I Neuendorf fik jeg at vide i går at man i sejlbåd gerne måtte ligge ud foran Svarte (?) fyr, Hiddensee sydligste fyr. Det er almen kendt. Der lå flere sejlbåde og et mylder af fiskerbåde på vandet foran fyret. Nærmest forenden af Hiddensee så jeg en tomandskajak tæt langs kysten, i naturschutzområdet i modsat retning.

 

Der er Naturschutz zone 1 og Naturschutz zone 2. Zone 1 er et naturbeskyttelses område forbud for enhver tiltrædelse, berøring eller forstyrende/ødelæggende tiltag til lands eller til vands. Zone 2 er et naturbeskyttelsesgrænsende område forbud at gå i land, men ok at ro langs med, men ikke i motoriseret fartøj. Heller ikke her må du forstyrre, ødelægge eller tage af fauna og flora i området.

 

Jeg holdt mig til sejlrenden herfra og over til Barhöft for en sikkerheds skyld. Vejret, såvel som vind og strøm har indtil videre været omskifteligt, med et par få regndråber, men den store forventning om en strid modvind udebliver. Vinden har højst været mellem 4 og 6, der hvor jeg har været udsat for den. Der er høj sol ved ankomst til Barhöft efter 36 km på små 6 rotimer fra startstedet i morges. Det er lige omkring middagstid.

 

Barhöft er en rigtig nydelig lille havn, hvor man straks kan se at folk nusser om stedet. Sikke en positiv overraskende dag det er i dag, hele vejen rundt. Der er et betalt toiletbesøg her. Og der er venlige mennesker med smil på, som gerne vil dele oplysninger og svare på mine mange spørgsmål.

 

Da den officielle tur rundt om Hiddensee fra Stralsund roklub er på 70 km, kunne det være et dejligt alternativ at starte og ende rundtturen her i Barhöft havn. Det bringer turen lige under de 50 km, som for de fleste vil være en passende weekend tur. Her i havnen er der betalt parkering til bilen og både en fin græsplane ved siden af havnen, samt en dejlig god og pæn stor strand hvor man gerne må overnatte i telt. Døgnparkering koster 3,50 euro. Teltning koster ligeledes 3,50 euro, med et tillæg pr person på 1,50 euro for toilet, brusebad, strøm. Her er en rigtig venlig havnemester på vagt. Der er en lille fisketerasse-restaurant og en hyggelig købmandsbutik, samt et stort luksushotel.

 

Efter en god lang middags og frokostpause her, venter sidste etappe tilbage til Stralsund roklub. Nu er det blevet varmt for alvor, med blå himmel og bagende sol. Jeg følger sejlrenden indtil starten af Stralsund fjord og tager den så direkte til endedestinationen. De sidste 3 km er ”lidt” tungt roet. Jeg ankommer ved roklubben omkring kl 16.30 og håber på at kunne låne en kajakvogn denne gang til at transportere kajakken hele vejen fra bro-enden op til bilen ved siden af klubhuset. Jeg har roet 50 km i dag på 8 timer og 20 minutters rotid.

 

Jeg får både en kajakvogn til låns og en hjælpende hånd af en venlig sjæl til at lægge kajakken op på kajakvognen. Super. Tilbage i klubben vasker jeg hele kajakken grundigt i fersk vand, samt skylder sprayskirt, rojakke og neophren sko. Igen er jeg heldig at finde en hjælpende hånd til at lægge kajakken op på bilen.

 

Efter at have spændt kajakken fast, ryddet al bagage ind i bilen, samt slået teltet op, er det tid til et dejligt bad. I klubben er der meget større fester i gang i dag end da jeg ankom i torsdags, både nedenunder udenfor og ovenpå indenfor. Til teltgæster er der en container ved siden af hovedbygningen med 2 toiletter, 2 håndvaske og 2 brusekabiner. Det koster 3 euro pr nat pr person at overnatte i telt, her ved klubben. Det er også muligt at overnatte i selve klubhuset for 10 euro pr nat. Jeg koger lidt vand i Jetboilen og sætter mig ved kajen, ud til vandet med min frysetørret middag, nasi goreng direkte fra posen, under de undrende blikke af samtlige forbi passerende. Jeg kryber i posen omkring kl 21.00 og sover ret så hurtigt, totalt uforstyrret af al den festlarm omkring mig.

 

 

Søndag den 20.5.12

 

Lige som i går var jeg oppe sammen med solen, men i dag havde jeg ikke travlt. Jeg drak en cocio til morgenmad nede ved vandet og pakkede sammen. Færgen fra Rostock sejlede kl 11.00, så jeg havde god tid til en detour omkring Darsser Ort. Et blik på kortet på min Garmin fik mig dog til at styre mod Sassnitz, Rügen´s bror her til Møns Klint. Det måtte jeg tage med, når nu jeg var her. Kl er kun halv 7, og der er helt stille på vejen. Nydelig køretur gennem et flot og afvekslende vand og landskab. Solen skinner fra blå himmel og det er vindstille. Andreas Bocelli giver søndagmorgen koncert i højtalerne. Mega solcelle marker kører jeg forbi i sort, samt mega senneps marker i den flotteste gule farve.

 

Jeg kører lige igennem Sassnitz og parkerer bilen ved den sydlige indgang til Jasmund Nationalpark. Kajakken er forsvarligt låst til bilen, så jeg går mig en spændende tur ned til stranden for at se noget tysk Kreideklint. På 3 kvarter får jeg gået en meget fin lille rundtur på 4 km, af den sydligste spids af Jasmund Nationalpark og Klint. Skønt og varmt og næsten lige som at være derhjemme. Dronningestolen ved Møns Klint (128 m) hedder Kongestolen her ved Rügens Klint (118 m), men det er i den nordlige ende af parken, så den får jeg ikke at se i dag.

 

Stadig i den gode tro at jeg er i god tid, stopper jeg ved MC Donalds på vej tilbage til Stralsund. Et toilet besøg skal der til for at klare resten af turen til færgen og en coffee shake kan jeg også lige klare, men det kunne de ikke. Til gengæld er der käsekuchen. Jeg kan altså ikke tage til Tyskland uden at få et stykke käsekuchen. Så jeg brugte mine sidste restmønter fra tidligere ture sydpå på en milkshake og et stykke käsekuchen. Jeg fik aldrig vekslet penge på turen. På færgen hernede var der ingen mulighed for at veksle til euro. Jeg kom aldrig på en camping plads hvor jeg kunne have hævet nogle. Så det eneste jeg havde med var en håndfuld rest mønter fra tidligere ture sydpå og de rakte lige præcist til 2 overnatninger ved roklubben til 6 euro i alt, et toiletbesøg i Barhöft til 50 eurocent og et Mc Donalds besøg her til lidt over 3 euro.

 

Godt og vel på vej igen med et stykke kage som dårlig kunne vente på færgen, skete der det, som jeg overhovedet ikke havde skænket en tanke på denne tur: ”STAU”. Bilkø på denne vej, hvor jeg ikke havde set nogle biler af betydning på vej op. Mens jeg var på Mc Donalds i 5 minutter eller 7, havde hele Rügens folk og gæster bestemt sig for at tage til Stralsund. I kø stod jeg her halvvejs til Stralsund og så minutterne forsvinde. Jeg bestemte mig for at tage vej 105 op til Rostock efter Stralsund, for motorvejen var nok totalt befærdet hvis også alle Stralsund gæster skulle hjem nu. Det gik fint, lige indtil 10 km før havne terminalen. Jeg drejede af på smutvejen, men ankom kl 11.05 til færgen, som var sejlet. Jeg måtte trøste mig med at jeg var den første på venteliste til kl 13.00 færgen, for jeg vidste at både kl 13.00 og kl 15.00 færgen var udsolgt, allerede da jeg bookede mine billetter for 3 uger siden. Tiden gik og jeg kom på kl 13.00 færgen, sammen med de næste 4 biler i vente køen. Og så mødte jeg atter min gode kollega Margit på færgen med hele familien, så vi lige kunne høre hvordan hinandens weekend derover havde været. Og den havde bare været kanon for os alle sammen.

 


Epilog

 

I alt fik jeg roet knap 100 km på disse 2 dage, men det var planlagt med en ekstra tur til Dranske.

 

Ruten kan ses her: Hiddensee rundt


Billeder fra turen kan ses her: https://picasaweb.google.com/116346704671369379419/HiddenseeRundt

 

 

 

Links vedrørende denne tur

 

Stralsund roklub: http://www.stralsunder-kanu-club.de/

 

De afholder Hiddensee marathon en gang årligt, såfremt nogle kunne fristes at forsvare Danmark eller blot tage turen på de 70 km ud i et, som ”warming up” til den kommende Møn marathon på 100 km, planlagt til afholdelse første gang i 2013.

 

Surf und Segel Hiddensee: http://www.surfundsegelhiddensee.de/

 

Barhöft havn: http://www.hafen-barhoeft.de/

 

Jasmund nationalpark: http://www.nationalpark-jasmund.de/


 

 

 

 

 

Vandreture:

Written on 10/04/2013, 23:10 by LHL
sarek-solotur-2012-12-20-august-del-3-a-3En solo vandring i den nordvestlige del af Sarek i August 2012.     Denne artikel er den 3. af ialt 3, og afslutter dermed trilogien. Den dækker turen gennem Ruotesvagge, vest om Akka forbi Sjnjuftjutisjauratj tilbage til Anonhjalme og hjemrejsen med smuttur forbi Saltoloukta.   Fik du ikke læst 1. del og 2. del ? Så er de her   http://www.outsite.org/index.php/84-turbeskrivelser/160-sarek-solotur-2012-12-20-august-del-1-a-3    http://www.outsite.org/index.php/85-turbeskrivelser/vandretur/168-sarek-solotur-2012-12-20-august-del-2-a-3    Lørdag 18/8 2012: Blev vækket kl 7 af rener. Stak hovedet ud af teltet og det vrimlede med dem overalt, i hundredevis. De gik ganske tæt på teltet og jeg stod ud for at få dem lidt på afstand, så de ikke pludselig gik i linerne.   Flere af renerne kom ganske tæt på teltet i Routesvagge   Det var ganske køligt ca 5 grader, overskyet og der blæste en frisk vind fra nord. Der var ingen myg overhovedet, måske det havde lokket renerne ned i dalen. Jeg måtte tage en skiundertrøje på under skjorten for ikke at fryse. Mens...
Written on 04/04/2013, 20:48 by SebastianAndersen
en-paskevandring-pa-lollandEn påskevandring på Lolland   Planen for denne påske var egentlig en hel anden for mit vedkommende. Jeg skulle have været på Bohusleden og brugt 7 dage der. Planen blev dog ændret af flere grunde, og Bohusleden turen er nu udskudt til muligvis sommeren. Ærgeligt. Påsken blev i stedet brugt på arbejde, og en tur til Lolland.   Den sidste del af påsken blev brugt i det gamle sommerhus på Lolland. Søndagen skulle dermed bruges på en dagsvandring. I området er der en del marker, men også skovområder og så er der kysten, hvor man på en god dag kan se til Tyskland.   Stedet kender jeg rigtig godt, da mange ferier er blevet brugt dernede. Både skovområdet og kystområdet, og endnu engang skulle der gås en tur i skoven og langs kysten.   Det lange uldne undertøj røg på samt resten af tøjet, og en rygsæk blev pakket, og så var det ellers af sted. Starten gik fra...
Written on 01/04/2013, 17:50 by Marlon
pa-friluftskursus-med-anders-aagaardPå friluftskursus med Anders Aagaard. Mange herinde kender Anders fra sin tur Nordkalottleden (sommer 2010) og derefter hele Pacific Crest Trail (sommer 2011). Nu, på friluftskursus i Blekinge, Påske 2013 med Anders som friluftsvejlederstuderende. En påsketur til ikke at forglemme i mange år fremover med heldags sne og nattefrost ned til -7 grader C. Anders læser første år Friluftsliv, kultur og naturvejledning på Telemark Høgskolen i Bø, Norge. Uddannelsen varer 3 år, men man kan også nøjes med at tage kun det første år. Dette tilbud om et friluftskursus på tur var en opgave i studie forløbet, tilbudt i samarbjede med Opdag Verden, med René Ljunggren som supervisor. Der var 12 deltagere til kurset, som Anders afholdte sammen med en medstuderende i Skåne/Blekinge, omkring søerne Bäen, Raslången og Halen.     Skærtorsdag kl 14.00 samledes alle deltagere ved Bökestad, som udgangs- og slutpunkt til denne friluftskursustur. Dagens etappe gik syd vest om søen Bäen til at...
Written on 19/02/2013, 01:10 by LHL
sarek-solotur-2012-12-20-august-del-2-a-3En solo vandring i den nordvestlige del af Sarek i August 2012. Denne artikel er den 2. af ialt 3, og dækker bestigning af Kuoper, Kuopervagge til Skarja, udflugt langs Smailajåkkå til den gamle Skarjakåte. Derefter op til Mikka-gletcheren, og videre gennem Routesvagge.   Fik du ikke læst 1. del ? Så er den her http://www.outsite.org/index.php/84-turbeskrivelser/160-sarek-solotur-2012-12-20-august-del-1-a-3   Onsdag d. 15/8 2012: Vågnede ved 7-tiden og bemærkede med det samme den manglende sol. Skyndte mig at stikke hovedet ud af teltet, og stor lettelse. Det var fjeldet som skyggede, solen var fremme, men der var lave, spredte skyer. Jeg studerede dem lidt, mens de kom og forsvandt igen, det lignede noget som solen nok skulle få brændt væk når den kom lidt højere på himlen. En hurtig gang morgenmad og kaffe, og pakke dagturs rygsækken med regnjakke, solbriller, kompas, gps, kamera, ekstra batterier, 100g chokolade og 1½ liter vand.   Nasasvagge og Nasas-jaure   Det gik fint opad langs ryggen som...
Written on 29/01/2013, 22:12 by LHL
sarek-solotur-2012-12-20-august-del-1-a-3En solo vandring i den nordvestlige del af Sarek i August 2012.   Jeg gik fra Anonhjalme til 3-parksmødet og derfra vest om Gisuris og Låvdak ned til Kuoper. Videre gennem Kuopervagge til Skarja/Smaila. Retur gennem Ruotesvagge og vest om Akka tilbage til Anonhjalme. I alt ca 90 km i fantastisk vejr.     Jeg havde forskellige mål med turen, at bestige Kuoper, prøve at finde jættebroen over Smailajåkkå + den gamle Skarjakåte og endelig komme op til Mikka-gletcheren.   Om det lykkedes . . . ja, så må du læse videre :-)   Denne artikel dækker turen fra Anonhjalme til 3-parksmødet og derfra vest om Gisuris og Låvdak ned til Kuoper.   Lørdag d. 11/8 2012: Op kl 7 og vande blomster, ordne squash, tømme opvaskemaskine og tage vasketøjet ned. Lisette op kl 9 og jeg hentede morgenbrød. Spiste kl 9:15 og nød et langt bad, som ville blive det sidste i en del dage. Vi kørte kl 10 og...
Written on 27/01/2013, 00:04 by Terje
vandretur-pa-skaneleden-kust-til-kust-sommeren-2012I Skåne findes 1000 kilometer vandrestier. Se selv på skaneleden.se   I sommers gik jeg 3 dage fra Glimåkra til Vittsjö, 2 overnatninger.   Jeg har for år tilbage gået fra Osby til Åsljunga i en påskeferie, en tur der bød på frost om natten. Dengang testede jeg at gå i gummistøvler (Tretorn Sarek), hvilket ikke var nogen stor succes. I år valgte jeg i sidste øjeblik at kun tage sandaler på, synes mine Teva sandaler plejer at yde god komfort - jeg skulle blive klogere...   På: Montane Terra Pack bukser 260gHagløfs Løbeanorak 146g1 uldundertrøje korte ærmer 135g1 sæt uldtrusser 83g1 sæt uldsokker 43gSandaler 600g1 bomuldskasket 79g Ialt på 1346 gram.   Proviant: 2 frysetørret Travellunch 250g1 pk Wasa Sport 275g8 dl müesli 300gkalkun smelteost 250gChokolade Ritter Sport 200g250 ml frysetørret kaffe 110g5 stk Ravensberger Müeslibar 105g1 frugtmix (nødder, rosiner m.v.) 140g   Mad 2½ dag i alt. 1660g (normalt 750 g dagl/ 3000 kcal)Let brugt stor gasdåse 318gBar 1 liter vand ofteMad og vand...
Written on 18/01/2013, 08:20 by Outsite
vandretur-rundt-om-kebnekaiseVandretur med lidt brise.. Opvarmningen..  Min lillebror og 2 af hans venner, havde længe hørt på mine røverhistorier fra Lapland. Så meget, åbenbart, at de nu gerne ville med en tur derop.De var ikke trænet til at gå, men de var indstillet på at tage nogle prøveturer herhjemme først. Og de var faktisk mere ivrige end jeg var, så da vi endelig skulle afsted, var alle klar over hvad det sådan nogenlunde gik ud på.René Ljunggren hjalp os med en rute og brugte en hyggelig aften med rødvin på at fortælle os om området og hvad vi kunne forvente på turen. Vi have en weekend tur, hvor vi skulle teste det sidste grej og slå de nye telte op. Vi prøvede derfor Fjordstien hvor vi kunne ende i Skuldelev Strand hvor der er en Shelterplads. Efter at havde vandret et par timer, kom vi frem til pladsen og det begyndte at små-dryppe. Det...
Written on 21/12/2012, 22:40 by Trold
en-vandring-fra-beograd-til-athenEn vandring fra Beograd til Athen   Kludetæppet på Balkan. Havde et par gange besøgt Beograd og oplevet lidt af Serbien. Har familie udstationeret i Beograd, så gennem dem kendte jeg lidt til landet. På diverse udflugter fik jeg ideen til at vandre sydpå for på den måde at komme væk af vejen og opleve landet – ude på landet. Ville passere gennem Serbien, Markadonien og Grækenland. En vandring på ca. 1200 km. Efter et par dages hygge i familiens hjem fik jeg samlet mit grej og begyndte vandringen ud gennem Beograds forstader. Datoen var 1. september 2012. Byen er bare stor, og det tog det meste af en dag at komme igennem. Beograd er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1919 til 2003. Byen ligger på bredderne af floderne Sava og Donau. Kunne se på kortet at bjergene lå syd og østpå. Imellem var der åbne sletter og...
Written on 24/09/2012, 23:19 by Quest
sensommer-septemper-ul-tur-til-mons-klintEfter at have fyldt sækken med fiskefiletter på ”Hyttefadet” på Klintholm Havn, går det kl. 13 ad stranden øst ud mod Møns Klint. Med UL vægt på 2895 gram basisvægt, 3265g båret på kroppen (deraf 1256g kamera og -taske) og 3120g vand og proviant går det tju hej derudaf. Det er herligt, frisk vindvejr med blå himmel, dog kommer der en kort byge forbi, lige nok til at få regnjakken af og på. En Svartbag jagter en terne, for et stykke spiseligt af en art. De to fuglearter har åbenbart en strid kørende? Går i strandkanten og leger kispus med bølgerne, som får ram på mig og gør mine trailrunners våde – som sædvanligt, i et uopmærksomt øjeblik. Møder kun seks mennesker på vejen derud. Ellers har fuglene og jeg stranden for os selv. Og her vrimler med fugle: Andearter jeg aldrig har set før, svaner, skarver, krager, råger, vipstjerter, ovennævnte terner og...
Written on 27/07/2012, 11:49 by Trold
pilgrims-vandring-pa-fynPilgrimsvandring på Fyn.   Vandringen foregik fra Svendborg til Odense over 3 dage i pinsen. Samtidig var der hold af pilgrimme der startede fra Middelfart og Assens. Alle hold mødtes ved Domkirken i Odense.     Pilgrimsvandring er blevet populært igen. Siden middelalderen har man ellers ikke vandret som pilgrim, i hvert fald ikke i protestantisk sammenhæng. Efter reformationen døde traditionen ud. Nu, i vore dage, er mange begyndt at vandre igen. Både til de store pilgrimsmål ude i verden, og også her i Danmark blomstrer den gamle tradition i ” ny dragt” I protestantisk sammenhæng bliver vandringen noget andet, end den var/er i sin katolske form. Fokus er her ikke på målet, - helligstedet. Ej spiller helgenerne nogen rolle. Pilgrimsvandringen er – i den form, den har antag på Fyn – blevet et åndehul for at finde fred og fordybelse en stund. Fordybelse i vores kristne rødder. Fokus er på vejen, at vandre sammen. På...
Written on 18/07/2012, 17:55 by Quest
questLodsstien Randers-Udbyhøj   En UltraLight sommervandretur i Juli 2012 med lidt af hvert.   Efter at have handlet lidt økologisk proviant, går det mod Lodsstiens startpunkt på havnen i Randers. Klokken er 13.20, det er kanon vejr med let brise, blå himmel, nul skyer og høj sol. Turen forbi industrihavnen er hurtigt overstået. Derefter kommer Østre Enghave, også kaldet Venezuela, en lille kolonihaveforening der sammen med nogle marinaer ligger ved Randers Fjord. En stille oase uden for byens larm. Der ligger en grillbar hvor jeg stopper og får lidt frokost. Lige uden for Venezuela starter den egentlige natursti der dog kun er cirka to kilometer, men to af den mest fredelige, idylliske af slagsen. Duften af Julis hvidgulige hyldeblomster bliver herfra, sammen med fjordblik, to af turens behageligt, tilbagevendende temaer.   Randers set fra friluften.   Lodsstien er en rute der er inspireret af den rute de gamle lodser gik tilbage til Randers, efter et have lodset skibene ud...
Written on 12/07/2012, 10:27 by Yorick
outsite-tur-hansted-2012Kære jyske turfæller I har opfordret mig til skrive lidt om turen i Hansted reservatet, måske også lidt med henblik på at jeg skulle kunne friste andre ved at fortælle dem hvad de er gået glip af. Tjah, måske. Der er jo forskelle på hvad vi hver især ser og vægter som vigtigt og godt på tur.   Fredag: ”pling plong pling" – ”Velkommen i intercity LYN til Thisted......” lød det ud af højtaleren efter at vogn 61 og 62 var koblet fra resten af toget i Vejle. Og så standsede vi ved hver eneste lille station på vej der op ad!   Om det var DSB der havde fået noget galt i halsen, om det var noget med at skynde sig langsomt, eller om det havde noget med jysk sindighed at gøre, får stå hen i det uvisse.   Men egentligt var det blevet rarere at være i toget og der blev også tid til at gå...
Written on 03/07/2012, 18:53 by d
dSeks dage i træk med solskin i Sarek og stort set ingen myg – det lyder næsten for usandsynligt i dette det mest regnfulde område i Sverige. Men man kan jo være heldig, og med det vejr var der basis for at få en rigtig drømmetur. Dette er en dagbogsberetning om, hvordan vi i begyndelsen af august 2011 brugte tolv dage på at gå ruten Saltoluokta, Pietsaure, Autsutjvágge, Rinim, Bastavágge, Bielavallda, Skárjá, Guohpervágge, Låvdakjávrásj, Kisuris, Änonjälme (Ritsim).   Se billederne her: http://outsite.org/index.php/gallerier/343-ac/album?albumid=72      Tilbage i Nordsverige Vi har været i Nordsverige før. I 2007 gik vi Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise, og efter en tur til Jotunheimen i Norge i 2009 og mange weekendture i Danmark var tiden nu kommet til at opfylde drømmen om at opleve Sareks storslåede vildmark. Vi er Johannes på 15 år og hans far Andreas på 57. Vores første vandretur gik til Söderåsen i Sverige i 2006, da Johannes var...
Written on 02/07/2012, 12:59 by trold
viborg-til-santiago-de-compostellaForfatet af Trold I 2006 vandrede Outsites egen Steen Vedby Nielsen, bedre kendt som Trold, ad pilgrimsruten fra domkirkebyen i Viborg til Santiago de Compostella. Læs her de rejsebreve som blev sendt hjem efterhånden som Steen vandrede igennem Europa mod sit mål i Spanien.   Rejsebrev 1 Er nu i Aabenraa på campingpladsen, og bor i et lille træhus med en flot udsigt til bugten. Her er så smukt, at jeg tror jeg bliver her i 2 dage. Det har været en lang vandring hertil. Fra Viborg og til Jels var Hærvejen helt og andeles uberørt af andre end mig. De eneste jeg kunne sludre lidt med var herlige køer - mennesker var der støvsuget for. Kortet passede fint, men de kroer, restauranter, butikker der var påtegnet, var alle som en lukket. Så den stod på dåsemad morgen middag og aften. Makrel i tomat, brød og leverpostej på dåse! Og dertil i spandevis...
Written on 02/07/2012, 12:13 by Baldguy
gendarmstienVandretur på Gendarmstien Forfattet af Baldguy   Dybbøl. Vi går mellem det, der var Skanse 1 og Lynetten, den næste linje af skanser. Tankerne vandrer tilbage til 18. april 1864, lige før kl. 10. På det tidspunkt er der stille, helt stille. Jeg forsøger at forestille mig, hvilken dybt surrealistisk oplevelse det må have været for de danske soldater. I en måned er deres stillinger ved Dybbøl og Sønderborg by bag ved blevet bombet uophørligt og har nedbrudt både soldater og skanser. Et bombardement, der bare er blevet mere og mere intenst. Men som nu er forstummet. Og så kommer det. Et brøl af en anden verden. Prøjserne stormer. Og 10.06 er Skanse 1 indtaget. Velkommen til Gendarmstien, der byder på en fantastisk vandretur i historiske omgivelser langs den smukke Flensburg Fjord.   Fredag den 27.maj 2011 Vi er fem mand og en hund afsted her i sidste weekend af maj. Fjeldbumsen har snydt i forvejen...
Written on 01/07/2012, 09:56 by trold
nordfalster Nordfalster            TUR I DANMARK Området omkring Hesnæs er præget af skove, enge, marker, strande,     fortidsminder, - og lyden af Østersøen er aldrig langt væk. Himlen er så     blå, som den kun kan blive en solskins dag, når efteråret viser sig på sin     smukkeste måde. Lyset reflekteres af Østersøen som i dag er rimelig rolig,     da vinden kun er jævn fra nord øst. Solen bedrager nu, man skal faktisk     være godt klædt på - det er kun 5 grader - og føles koldere i skovens     skygger.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         Ruiner, stendysser og gravhøje                                                                                                                                  Jeg starter min vandring ved parkeringspladsen     helt nede ved vandet, ca. 1,5 km fra fortidsmindeskoven Halsskov Vænge....
Written on 14/06/2012, 07:11 by trold
skagen-til-gedser 800 km gik Trold fra Danmarks nordligste til Danmarks sydligste punkt. Han brugte solen og campingkort til at finde vej. Det tog ham en måneds tid fra den 6. maj til den 6. juni 2007. Her følger notaterne fra hans dagbog om denne tur.   Blokhus den 9.5.2007   Er nu efter den første uges vandring kommet til endnu en af kystens mange små flækker. Det har været en uge i blæstens og havets magt. I guder, som det dog har blæst. Og da det ikke just er sommertemperaturer på disse kanter, har det været på med huen, vanterne og skaljakken.   Denne del af vandreturen ned langs Jyllands vestkyst er helt igennem præget af sand. Sand der har den finurlige evne til at trænge ind i alt, selv de mærkeligste steder. Her bruges sandstranden som landevej, her står et fyrtårn næsten begravet i sand, og her fortsætter en 40 meter høj klit...
Written on 13/06/2012, 19:49 by Marlon
vildmark-forstehjaelps-tur  Vildmarksførstehjælp   Hvad er forskellen på almindelig første hjælp og første hjælp derude hvor hjælpen ikke når frem før over en times tid som minimum. Dette kan endda blive til over flere timer eller måske kan hjælp udefra slet ikke nå helt derhen, hvor du/i befinder jer.   Vi brugte en lørdag eftermiddag på en weekend tur til Häckeberga naturreservat på et introduktions kursus i vildmarks første hjælp. Og det gav stof til eftertanke ... Fotoalbum kan ses her: Vildmarkførstehjælpskursus Fra Kastrup er der ca 60 km til Häckeberga naturreservat. En lille, skøn plet naturreservat, meget overraskende kuperet og udfordrende. Der ligger 4 shelter pladser i området, ikke for langt fra hinanden. Denne gang skulle vi bruge Bilarp og Almanninge shelter. De ligger 4½ km fra hinanden og har begge toilet og vand, samt brænde. Bilarp ligger på en bakke i et skov område, omgivet af et par sommerhuse og med en boldbane/spejderhytte ved foden...
Written on 12/06/2012, 00:22 by Ranger
vandring-i-montenegroMontenegro - de sorte bjerges land For nogle år siden hørte jeg en dokumentarudsendelse i radioen om Montenegro, og hvordan dets bjerge havde været med til at forme landets historie, ved at give det udpræget selvstændighed under det meste af den Osmaniske besættelse, og hvordan Titos partisaner havde hovedkvarter i Dumitor området, det mest kendte bjergområde i landet. Fortælleren drog paraleller mellem Montenegros sorte bjerge og alperne. De højeste bjerge skulle være lige så imponerende som vesteuropas højeste.   Siden jeg hørte den udsendelse har jeg ofte tænkt på at det da kunne være spændende rent faktisk at får gjort noget ved det og selv at komme ned og se de der sorte bjerge, og samtidig ville det være noget et nyt og spændende land at besøge. Men i sidste ende var det da jeg så Ruby rejser var begyndt med organiserede ture der ned at jeg fik taget mig sammen for at...
Written on 12/06/2012, 00:00 by Trold
troldSkagen - Gedser.                         af trold » 15. maj 2007, 20:59 Blokhus den 9/5 2007Er nu efter den første uges vandring kommet til endnu en af kystens mange små flækker. Det har været en uge i blæstens og havets magt. I guder, som det dog har blæst. Og da det ikke just er sommertemperaturer på disse kanter, har det været på med huen, vanterne og skaljakken. Denne del af vandreturen ned langs Jyllands vestkyst er helt igennem præget af sand. Sand der har den finurlige evne til at trænge ind i alt, selv de mærkeligste steder. Her bruges sandstranden som landevej, her står et fyrtårn næsten begravet i sand, og her fortsætter en 40 meter høj klit sin vandring mod øst. Sidste weekend var jeg sammen med 3 gæve gutter fra "Outsite", på det første stykke fra Skagen til Hirtshals....
Written on 10/06/2012, 21:31 by Marlon
sjaellandsledenSjællandsleden, fra Præstø til Vordingborg.     Fotoalbum kan ses her: Sjællandsleden        Sjællandsleden byder på et godt indtryk og en god oplevelse af Sydsjælland i sin helhed og skønhed. Dansk naturskov, fuglelivet, mark og eng, samt de flotte idylliske landeveje, giver et godt indtryk af det Sjællandske landskab. Også de ældre danske landsbyer samt godser man passerer undervejs komplementerer helhedsindtrykket. Og ikke mindst de helt små, men også de lidt større havne og flotte strækninger langs kysten gør Sjællandsleden til en nydelig vandreturs oplevelse. Fra Præstø til Sandvig havn er der ca 13 km. Fra Sandvig havn til Kalvehave havn er der ca 15 km. Fra Kalvehave havn til Vordingborg lystbådehavn er der små 25 km. Jeg har gået strækningerne særskilt i et par år i træk, så der er ingen dato på denne tur. Ligeledes vil jeg gå flere dele af Sjællandsleden i etapper, som det nu lige passer ind, og vil supplere med...
Written on 08/06/2012, 07:06 by Marlon
jotunheimen-novis-2007Min sæk og jeg. Fotoalbum kan ses her: Jotunheimen 2008 Vi (= 3 outsitere, som ikke kendte hinanden på forhånd) gik 130 km. i 7 dage, gennem Jotunheimen, med tyvestart i Beitostølen, juli 2008. For mit vedkommende startede det med shock, men til sidst kunne jeg ikke få nok. Første gang Jotunheimers konklusion efter denne tur: Mindre mad, mere tape!! Rygsækken vejede 19,6 kilo i lufthavnen, uden vand. Og jeg kunne ikke smide noget af vægten til at starte med. Så det blev til: min sæk og jeg på denne tur. Tirsdag den 15.7 Vi ankom med fly til Oslo kl. 10.05. Dagens bus til Gjendesheim var kørt (kl. 9.30). Vi tog toget til centrum og købte gas i XXL på storgata et par hundrede meter fra central stationen og busterminalen. Kl. 13.05 kørte en bus til Beitostølen og det var så langt vi kunne komme i dag, for aften bussen til Gjendesheim kører kun om fredagen. Efter...
Written on 12/05/2012, 20:22 by Fjeldbumsen
fjeldbumsen     Tur i Nordsverige - Sarek Sarek - smag på navnet - hvis man ellers kan det. For de fleste fjeldentusiaster giver navnet små kuldegysninger. Et enestående smukt, næsten urørt og afvekslende landskab. I Sarek kan der udpeges omkring 200 selvstændige fjeldtoppe, hvoraf ca. halvdelen er over 1800 meter. 30 toppe er over 1900 meter og 7 toppe er over 2000 moh. Der er ca. 100 gletschere i Sarek. Variationerne er enorme fra de næsten sterile alpine miljøer til dalstrøgenes produktive natur. Ingen veje, ingen kraftværksledninger eller bebyggelser. Der findes slet ingen turistanlæg indenfor parkens grænser. På nær nogle få strategisk udlagte broer, enkelte aflåste renvogterhytter og en nødtelefon ved Skarja broen, skal man være 100 % selvhjulpen på tur i Sarek. Artiklen er i store træk min dagbog fra årets tur, som blev en rigtig våd og temmelig barsk omgang.       Turen       Den rytmiske dunren af sovevognens hjul på skinnerne forhindrede mig ikke i, at...
Written on 11/05/2012, 21:33 by kelberg
far-og-son-pa-turFar og søn på vandreturtur   Så skete det endelig, vi skulle afsted! Dagen var kommet hvor far og søn skulle ha' alene tid. Jeg havde set frem til denne tur de sidste 5 måneder idet jeg havde aftalt med Mads at når han kom hjem fra Helmand, skulle vi ha' en tur hvor vi kunne få talt sammen uden forstyrrelser. Tiden herhjemme brugte jeg i mellemtiden så til at google diverse site's og faldt bla. over dette sted, samt Jenses vandringer. Fik lidt inspiration her og der men måtte opgive skov og naturstyrelsen side samt sjællandsleden. De er sku noget tunge (sku tro det var hjemmesider for det offentlige. Turen gik så i stedet til det gode gamle turistkontor og biblioteket hvor jeg indsamlede diverse brochure.Fandt så ud af med mig selv - "hvorfor ikke bare tage nærområdet" og valget faldt på Tystrup Bavelse rundt.      Desværre kom konen's arbejde lidt i vejen (mit held)...
Written on 01/04/2012, 16:14 by MortenA
canyonlands-island-in-the-skyCanyonlands, Island in the sky Alle kender Grand Canyon, mange Zion og Bryce Canyon, men har I hørt om Canyonlands? Canyonlands ligger i Utah, nord for de andre canyons og selvom den ikke er så kendt som sine søstre er den bestemt en tur værd hvis man kommer forbi. Det er endvidere ikke helt usandsynligt at få en back country permit ved fremmøde og man skal ikke være supermand for at gå en tur ned i kløfterne. Turen dertil Canyonlands ligger i det sydøstlige Utah og man skal have en bil for at komme dertil. For at komme til "Island in the sky" er den nærmeste hovedvej 191 og den nærmeste by er Moab, hvor der er mange moteller, hoteller, butikker, restauranter mv. Moab ligger øst for afkørslen til Island in the sky - som er tydeligt afmærket. Fra Salt Lake City er der ca. 5 timers kørsel af blandet interstate og...
Written on 01/04/2012, 16:04 by camillabacher
koge-a-stienKøge Å stien Køge Å stien, er en 22 km lang cykel- og vandrerute, som forbinder Borup og Køge. Ruten går gennem et smukt, sjællandsk kulturlandskab inden den slutter af i de kuperede skove omkring Køge Ås. Vandreruten er en af mine ”faste” træningsture. Den er let at følge, der er udgivet vandretursfoldere med kort, og der er skilte langs med ruten. Start og slutpunktet ligger tæt ved offentlig transport, da der går regionaltog til Borup og S-tog til Køge. Lige ved togstationen i Borup, ligger der en god SuperBest, med egen bager som har færdigsmurte sandwichs. Kort sagt: Det er en tur man kan tage på, uden den større forberedelse, når blot man en gang har fået fingrene i Vandretursfolderne med kortet. Turen er god og varieret. Man passerer skov, enge, marker, moseområder og et, for Sjælland meget kuperet område, på rutens østlige del, ved Skovhus Vænge og Køge Ås....
Written on 01/04/2012, 15:39 by Marlon
vildmarksforstehjaelpsturVildmarksførstehjælpstur Hvad er forskellen på almindelig førstehjælp, og førstehjælp derude hvor hjælpen ikke når frem, før over en times ventetid som minimum. Dette kan endda blive til over flere timer, eller måske kan hjælp udefra slet ikke nå helt derhen, hvor du/i befinder jer. Vi brugte en lørdag eftermiddag på en weekendtur til Häckeberga naturreservat på et introduktionskursus i vildmarksførstehjælp. Og det gav stof til eftertanke ...   Fredag den 9. marts 2012 Længe har vi set frem til denne weekend. Vi begyndte planlægningen af dette introduktionskursus i vildmarksførstehjælp efterår 2011. Men nu samles vi ved havnekiosken overfor Kastrup Lufthavn. 8 bliver vi tilsammen denne weekend. Fra Kastrup er der ca 60 km til Häckeberga naturreservat. En lille, skøn plet naturreservat, meget overraskende kuperet og udfordrende. Der ligger 4 shelterpladser i området, ikke for langt fra hinanden. Denne gang skulle vi bruge Bilarp og Almanninge shelter. De ligger 4½ km fra hinanden og...
Written on 30/03/2012, 15:38 by Jens
skjoldungestien-igennem-sagnlandet-lejreSkjoldungestien igennem Sagnlandet Lejre   Skjoldungestien er noget af det flotteste og mest afvekslende jeg har gået på Sjælland, og historiens vingesus fra vikingetiden, kan man tydeligt fornemme. Stien ligger centralt på Sjælland og er velegnet til to eller måske tre dage og er let at komme til og fra. Fra folderens forside   "Skjoldungestien er et netværk af stier, der alle går gennem Gl Lejre. Ifølge sagnene var Gl. Lejre hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne, efter hvem stierne er opkaldt Den første Skjoldungesti havde grene til Osted, Boserup Skov og Gevninge langs Lejre Å, Korenrup Å og Lavringe Å. Skjoldungestiens nye forgreninger går gennem Roskilde og Hvalsø gennem skov, overdrev, strandenge, åer, søer og åbent agerland. Der er et væld af vigtige kulturhistoriske minder langs ruten, der løber i et af oldtidens vigtigste landskabsstrøg. Turen er ca. 30km lang."   Logistikken   Om eftermiddagen fredag den 28. oktober 2011 mødtes Kim (Volvofm12) og Jens (Jens1968) i hver sin bil...

Kano- og kajakture:

Written on 03/05/2013, 20:51 by Marlon
over-ostersoen-i-kajakOver Østersøen i kajak : Fra Flugtrute Østersøen til Fredsrute Østersøen.     Ventetiden har været dræbende, men turen over har været en fornøjelse. Lørdag den 27.4.2013 roede Marlon Cramers og Carsten R. Rohde over Østersøen i kajak. Med start i Klintholm havn kl 6.00 og ankomst ved Zingst am Strand (tyskland) kl 16.00. 60 km i fugleflugt. 10 timer tog turen over med pagajerne denne dag, hvor Østersøen viste sig fra sin bedre side det meste af vejen. De sidste 10-15 km blæste det op fra vest og måtte vi arbejde for alvor i høj sø.   Et år inklusive 2 vintre har forberedelsen strukket sig ud over, da vi ikke kom af sted som planlagt sommer 2012. De oprindelige 3 uger vi havde afsat til at finde en dag, blev til 3 måneder grundet ustabilt og uforudsigeligt vejr. Vi måtte udsætte turen til 2013.   I år satsede vi på en enkel weekend: Stor Bededags weekenden. Heldet...
Written on 01/10/2012, 21:19 by LHL
vesterdalselven-juli-2012Kanotur i Midtsverige på Vesterdalselven i Dalarna.   Man kan sejle ca 90 km fra Fulunäs til Malung kun afbrudt af en enkelt overbæring ved Tandø-værket. Generelt er Vesterdalselven letpadlet, men der er nogle strækninger med kraftigt strømmende vand og enkelte deciderede fosser, hvoraf Limedsfossen er klart den største. Men de er ikke noget problem, blot man er lidt rutineret. Jeg er bestemt ikke fospadler eller whitewater fanatiker, men klarede dem uden problemer selvom vandføringen i elven var temmelig ekstrem pga flere dages regn.     Det blev vores hidtil vådeste kanotur, da det regnede 65 timer i træk !   Vi sluttede turen med en dagstur til Njupeskär vandfaldet, som er Sveriges højeste.   Vi er min søn Johannes på 10 år og jeg selv. Søndag 8/7 2012: Der er ca 750 km (ca 11 timer kørsel) til Sälen, så det er ikke muligt at komme ud at sejle samme dag som man kører, medmindre man starter køreturen...
Written on 08/07/2012, 06:13 by Marlon
magiske-mons-klint-pa-en-gravejrsdagDen 7.7.12 roede jeg Møn rundt i et hug, sammen med Carsten R. Rohde på 15½ timer i alt inklusive pauser, i havkajakker. KL 4.15 startede vi ved Kajakhotel Mønbroen i tæt tåge. Med lidt zigzag roning i usigtbarheden fandt vi gennemgangen mellem Møn og Bogø. Det var vindstille og også vandet i Grønsund var spejlblankt. Skønne forhold på en gråvejrsdag. Efter de første 30 km tog vi en landgangspause ved Hvide Klint og stak derfra direkte over til Klintholm havn. Der var uhyre stille på vandet. Himmel og jord gik op i en. Vi så kun 2 små fiskekuttere, der markerede skillelinjen mellem vandet og luften. Fra Klintholm havn til et stykke ind foran selve Klinten fik vi et lunt regnvejr med lidt blæst. Klokken var blevet lidt over middagstid. Klinten var magisk og fortryllende flot at se på med skyerne hængende helt ned i toppen af den. Farvesamspillet var betagende på...
Written on 19/06/2012, 23:24 by Outsite
kanotur-pa-kalix-aelvenKanotur på Kalix Älven, Fra Nikkaluokta - Lappeasuando   I år (2011) står den på kanotur. De andre år har vi vandret. Vi har været i Kiruna området alle gangene og denne er ikke en undtagelse. Kalix Älven har med sine søer og fosser lokket. Jeg er afsted med min kammerat Daniel, der er kok, så han står for maden. Jeg skal tage billeder. Vi skal fiske og nyde det primitive liv. Vi har fløjet og kørt i tog til Kiruna - denne gang kører vi i bil. 4000 km. i alt, eller ca. 10% rundt om jorden. Vi skal padle i en Pelican Bayou 160 kano. Denne er mega stor og tung, men der er plads til alt og den er bygget til at kunne klare store slag fra sten.   Dag 1. Fra København til Nyköbing (ca. 700km): Bilen er pakke, kanoen er kommet på taget og vi er klar til afgang. vi er kommet...
Written on 12/06/2012, 09:08 by Marlon
mon-rundt-i-kajak Møn rundt i kajak.   Fotoalbum kan ses her: Møn rundt i kajak Møn rundt fra vandsiden er en af Danmarks flotteste roture. Højdepunktet er turen langs selve Møns Klint. Langs sydkysten byder Møn på et flot farvand, med masser af gode badesandstrande og Møns Klints lillesøster, Hvide Klint, ved Hjelm bugt. Ganske anderledes ror man gennem Færgestrømmens øhav. Nordkystens strækning af Vestmøn byder, igen til afveksling, delvist på skøn skov og skrant helt op til vandkanten. I sin helhed en meget flot og varierende tur på et par dage om man vil. Omkring Møn er mit daglige rovand. Jeg har roet øen rundt, samt dagsture på alle sider af øen utallige gange. Derfor en ren fakta beskrivende turberetning her. Der er små 100 km hele vejen rundt om Møn. Dette kan gøres ud i et på 19 timer, med 3 timers pause, hvis man er til det. Med ca 50 km pr dag, kan...
Written on 08/06/2012, 09:07 by Marlon
ronnebyaen-juli-2011Ronnebyån starter i den midt østlige ende af søen Rottnen i Småland, løber gennem Blekinge og munder ud i havet i Ronneby havn. Man kan ro ca 80 km ned af den, med start i Hovmantorp og slut 10 km før Ronneby ved Karlsnäsgården. Der er kano udlejning i Hovmantorp, Korrö, Dångebo og ved Karlsnäsgården. Ronnebyån er dæmmet op flere steder, så man skal være indstillet på en del overbæringer. Hjul til nem landtransport af kanoen eller kajakken er en rigtig god idé. Vi roede de nordligste 43 km ned af Ronnebyån med start i Hovmantorp og slut i Dångebo. En lille eventyrstur ned ad Ronnebyån på 3 rodage. For hver en kilometer får man 10 kilometers indtryk og oplevelser. ”Vi” er Terje og Marlon og vores kajakker.   Fotoalbum kan ses her: Ronnebyåen 2011   Mandag den 18. juli Afgang fra St. Heddinge kl 15.30 i solskinsvejr. En kajak på taget, og en kajak, samt...
Written on 04/06/2012, 17:08 by Terje
kajaktur-i-skaergaardenFørste Kajaktur i Skærgården For ca. 10 år siden blev jeg interesseret i at sejle kajak. En kollega er meget aktiv i den lokale kajakklub, havkajakstevns.dk, spurgte om jeg ville med at prøve, og jeg sejlede med nogen gange fra Rødvig, fik lært makkerredning af forskellig slags m.v., og deltog også i et weekendkursus, hvor vi sejlede langs Stevns Klint, og overnattede undervejs. Var vel også medlem af klubben det halvår.   Så gik der 7-8 år, hvor jeg ikke fik sejlet kajak. Min gode ven købte en dag 2 brugte kajakker, og pludselig skulle jeg ud at sejle kajak igen. Puha, hvor føltes det ustabilt, da jeg skulle stige ombord igen, men det gik over i løbet af 5 minutter. Jeg fik blod på tanden med at tage afsted på en tur i skærgården, og fik lov til at låne en kajak en lille uge i starten af sommerferien 2008.   Vi har tidligere...
Written on 22/05/2012, 01:07 by Marlon
hiddensee-rundtHiddensee rundt i havkajak, 17-20 maj 2012. Forude for roturen fra Hiddensee til Møn tog jeg en tur over på den anden side til ”recon” og træningstur. Jeg nåede nøjagtig at blive helt klar med alt det rette grej, som skulle afprøves, dagen inden turen. Torsdag den 17.5.2012   Afgang fra Stege kl 14.30. Første stop lige før Farø broen ved Restaurant og kiosk Farø. Det blæste uhyggeligt meget og jeg var bange for at køre over Farø broen. Jeg spændte kajakken efter og var overrasket over hvor meget jeg kunne spænde efter i den forreste strop, efter bare den lille køretur.  Det blæste 20 m/s og det ville det blive ved med til langt ude på natten. Når man nu skal køre med kajak på taget første gang, kan man lige så godt få det lært i nogle ordentlige vejrforhold. Jeg kom godt over broen og videre ned til Gedser, men rart...
Written on 19/05/2012, 13:13 by stenfiskeren
skanderborg-so-mosso-ry-i-havkajakSkanderborg Sø, Mossø- Ry i havkajak   Kalvø, lørdag den 5 maj 2012. Vind, frisk til let fra NV   Klokken er 21.00. Solen er lige gået ned i vest og i øst står en lidt diset fuldmåne lige over horisonten under nogle blågrå skyer. Jeg sidder under min tarp på østsiden af den lille ø Kalvø i Skanderborg Sø. Det var her på Kalvø at cisterciensermunkene levede i 3½ år, inden de endelig i år 1172 bosatte sig på nordsiden af Mossø og grundlagde Øm Kloster som fungerede i de næste 400 år frem til reformationen. Denne historie er fremragende fortalt i Øm Kloster Krønike, som er det eneste bevarede skriftlige dokument fra klosteret. For 21 år siden var jeg som amatør arkæolog  med til at undersøge Kalvø for spor efter munkene. Vi fandt kun nogle få rester af sløjfede mur fundamenter.     Lige hvor jeg sidder nu, har jeg overnattet flere gange i telt da...
Written on 30/03/2012, 15:18 by Marlon
asnen-i-kajakÅsnen i kajak     ” Sjön Åsnen med tillhörande Lidhemssjön, omfattande 16.800 hektar, har av svenske regeringen utpekats som våtmark av internationell betydelse enligt Våtmarkskonventionen, det internationella avtal som upprättats i Ramsar (Iran) 1971 för att på global nivå uppmuntra bevarandet av ett hållbart nyttjande av våtmarker.”   Oprindelig havde vi planlagt at ro en rundtur med start og slut ved Rottne, lidt nord for Växjö. En lille del af Värendsleden på 120 km, fra Asa i Nord til Fridafors i syd. I kanotguiden.se findes den som: Mörrumsåen i Kronobergslän. Der er 247 km., 3½ times kørsel, fra Kastrup lufthavn til Rottne, gennem Höör – Hässleholm – Älmhult - Växjö.   Fredag den 10. juni 2011 Ved ankomst fredagaften, regnede det dog kraftigt i Rottne. Lige inden afgang derhjemme viste vejrudsigten at det også ville regne hele lørdagen igennem. Efter en lille køretur rundt i området besluttede vi derfor at fortsætte sydpå, ud af denne våde...

Outsite sponsor:

Hvem er online:

0 users online

Tilmeld nyhedsbreve:

outsites-nyhedsbreve

Translate this site:

Ture og kurser:

Køb/Salg/Bytte:

Frisk luft på Facebook:

Outsite-facebook